Beskrivelse
Der er en helt særlig stemning her på Ottestoften 13A i Skanderborg, som faktisk ikke rigtigt er til at beskrive i tekst. Den skal opleves.Hvad der til gengæld sagtens lader sig beskrive i fakta er den helt perfekte beliggenhed, som på samme tid er tryg, rolig og overraskende central. Her er der aldrig langt til det I skal bruge, uanset om det så er dagligvareindkøb, fritidsinteresser, en tur i biografen, en hyggeaften på café eller noget helt andet. Også børnene får det let med en kort og tryg skolevej, og så kommer I samtidigt til at bo tæt på gode bus- og togforbindelser.Villaens høje beliggenhed i terrænet giver desuden en skøn udsigt og i den lukkede og helt ugenerede have kan I for alvor nyde den gode beliggenhed, som jeres nye hjem har.Ejendommen er opført i 1961, og en senere tilbygning – samt en god løbende vedligeholdelse og opdatering – har skabt et hjem, som er usædvanligt lyst og indbydende. Igen; det skal simpelthen opleves.Her er en indretning, som byder på entré og et flot, tidløst badeværelse, hvor der også er plads til vaskemaskine og tørretumbler. Herefter åbnes op til et skønt og meget lyst køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er udgang til to hårdttræsterrasser, en mod syd og en nyere mod Øst. Endelig er her hele fire store og regulære værelser, mellemgang samt endnu et badeværelse. Et gennemgående tema i boligen er de store og mange vinduer, som giver det førnævnte flotte lysindfald. Sammen med især de brede, lyse plankegulve opnås et typisk skandinavisk præg, noget som også ses udenfor i villaens eksteriør.Til villaen hører en garagebygning, hvor der er et meget anvendeligt disponibelt rum og et praktisk værksted.Mød os på Facebook~…