Otto Sverdrups Vej 19, 8200 Aarhus N

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

På en stille villavej i Risvangen, tæt på Riis Skov og Trøjborg, står denne murermestervilla klar til at danne rammen om en ny families hverdag. Huset fordeler sig over tre etager, og der er mulighed for at dele den delvist godkendte kælder op i en separat bolig til udlejning. Hjemmet er løbende renoveret med respekt for dets oprindelige stil og fremstår blandt andet med originale plankegulve. Jeres nye adresse placerer jer ideelt som børnefamilie. Der er nemlig under én kilometer til Skovvangskolen, daginstitution og indkøbsmuligheder, ligesom I kan gå til den herlige natur i Riis Skov på fem minutter, hvor udflugter for hele familien er oplagt. Gennem skoven møder I skønne strande, og endelig er der kun fire kilometer til Aarhus centrum. Ejendommen fra 1939 præsenterer sig i ægte murermesterstil med røde mursten, rødt tag og hvide vinduesrammer. Indenfor starter rundturen i stueplan, hvor et opholdsmiljø med køkken-alrum og to stuer i åbent rumforløb udfolder sig. Invita-køkkenet er opsat i 2018, og der er sørget for god plads til at være fælles om madlavningen, ligesom I let samles omkring langbordet nærved. Videre åbner de to stuer sig, der gør det nemt at være sammen på tværs af hverdagens aktiviteter. Etagen afrundes af et gæstetoilet. På førstesalen har I glæde af en regulær værelseafdeling med tre værelser, hvoraf to har udgang til en sydvendt altan, samt et badeværelse med gulvvarme, kar og bruseniche. Der er også adgang til en hems på anden sal med gode anvendelsesmuligheder. Afslutningsvist skal I se kælderen, som er delvist godkendt og råder over et værelse, et disponibelt rum, et køkken, et bryggers og separat bad og toilet. Udenfor venter jer en sydvendt, hævet terrasse samt en dejlig have med masser af plads til leg og boldspil….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Otto Sverdrups Vej 19 , 8200 Aarhus N9.995.000 kr.43.895 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.364 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 200 ㎡Grund: 761 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1939