Beskrivelse
Nydelig ejendom i landlige omgivelser og skøn natur
Velkommen til Ouevej 37. Her kan drømmen om en landbrugsejendom med hele 7,6 ha. jord med plads til dyrehold, pladskrævende hobby eller store armbevægelser blive til virkelighedPå ejendommen, som har været i familiens eje i 62 år, er du omringet af skøn natur og er dit store ønske at kunne sætte dit helt eget præg og nyde udelivet … så har du her ramt plet!Beliggenheden er dejlig landligt, men alligevel kun ca. 500 meter ind til landsbyen Oue, som er en mindre by med et aktivt foreningsliv og offentlig transport. Børnenes skolegang er på Valsgård skole som ligger i en afstand af 8 km, og byen byder på bl.a. på skole, daginstitution, sportsfaciliteter og indkøbsmulighed. Indendørs byder der sig et samlet boligareal på 141 kvadratmeter, med mulighed for udvidelse i den tilstødende eksisterende staldbygning. Stuehuset er indrettet med en stor entré der har trappe til første sal, et køkken-alrum, hvor pladsen er godt udnyttet med masser af opbevaringsrum i skuffer og skabe samt spisebordsplads. En rummelig stue med plads til sofagruppe og spisebord og med udgang til sydvendt terrasse og udestue. Takket være de mange vinduer og terrassedøren i udestuen, gives der størst muligt udbytte af solen stråler hele året igennem og en skøn udsigt til det grønne i haven. Ydermere er der et badeværelse med bruseniche og et værelse.Førstesalen er indrettet med en gang, hvor der side om side ligger tre gode og indretningsvenlige værelser.Der er mange gode kvadratmeter i udhusene – maskinhus, svinestald, kostald, lade med disponibelt rum og en garage med plads til to biler – dermed er det kun fantasien, som sætter grænser for benyttelse.Jorden er beliggende omkring ejendommen og der er ca. 7 ha. dyrkbarjord med tilhørende betalingsrettigheder.Ejendommen er tilsluttet vand fra Oue Vandværk….