Beskrivelse
Charmerende velholdt villa med udsigt til marker
I udkanten af Andkær, med udsigt til marker og åbne vider på begge sider af ejendommen, finder i denne villa på 183 kvm med 25 kvm integreret garage. Villaen fremstår velholdt med unikke detaljer. Villaen består i stueetage af en hall, stue med spiseplads, køkken, tv-stue, badeværelse, samt garage og værksted. På førsteetagen finder man 3 værelser, samt ét disponibelt rum. Man bliver budt velkommen i den åbne hall, med god loftshøjde, hvor der samtidig er plads til overtøj. Herfra er der adgang til det integrerede værksted og garage, som også ville agere perfekt som bryggers. Stuen tilbyder plads til både spiseplads og sofahjørne, hvor hele familien kan slappe af sammen. Herfra er der adgang til køkkenet, hvorfra man kan nyde udsigten over markerne mens man laver mad. Tv-stuen indbyder til familiehygge foran pejsen, som samtidig fordeler varmt vand rundt i radiatorerne, og opvarmer huset. Badeværelset er holdt i lyse materialer og er med gulvvarme. Førstesalen byder på loft til kip, synlige bjælker, og masser af indbyggede opbevaringsløsninger. Her er 3 værelser, hvoraf det éne er et gennemgangsværelse med kvist. Både værelserne og gangarealerne har indbyggede skunk-skabe. Udvendigt tilbyder ejendommen en overdækket terrasse, samt en nem mindre have. Fra den østvendte have, kan morgenkaffen nydes med udsigt til solopgangen over markerne. Her er en følelse af ro og luft omkring sig, selvom der er under 15 min. kørsel til Vejles bymidte.Andkærs unikke placering mellem Børkop og Vejle, giver muligheden for nemt at komme til skole, institution, og indkøb i begge byer. Foruden er der kun 2 km. Fra boligen mulighed for at finde sportsaktiviteter som ridning eller golf i Vejle golfklub, hvorfra der også er et væld af muligheder for fantastiske gåture i Munkebjergskoven. Herfra kan Vejle Fjord også nemt tilgås kun 5 km. Fra boligen.Samlet set en bolig der tilbyder fantastiske udsigter over marker og luft omkring sig, stadig tæt på Vejle by.Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….