Beskrivelse
Pænt og vedligeholdt hus med mange muligheder inde som ude
Kom på besøg på Over Fussingvej 35. Her udbydes nemlig en løbende vedligeholdt villa, og ejendommen byder ydermere på en gammel have, hvor kun fantasien sætter grænser.Måske er I et par, måske førstegangskøbere, eller også er I en lille familie, der søger et hjem, som I kan sætte sidste sløjfe på selv. I kan sådan set bare flytte ind og gøre hjemmet til jeres eget, som I falder til. Det begynder med en entré, og herfra får I adgang til et rummeligt og tidløst badeværelse med hvide fliser og træflader, bruseniche samt plads til vaskefaciliteter. Videre har I et køkken og en stor, sydvendt vinkelstue med en nyere brændeovn. Og så er det på førstesalen, at værelserne gemmer sig: Dem er der tre af, som alle tilgås via en fin repos med loft til kip. Alt sammen lyst og indbydende, så drømmene og mulighederne kan få lov at folde sig ud.Villaen står i en sortmalet træfacade, og det hyggelige udtryk kommer med en rigtig dejlig have. Hele grunden er 782 kvm stor, og haven ligger ugeneret bagtil. Den byder på en terrasse, en græsplæne, buske og gamle frugttræer, bl.a. med flotte, røde og søde Jonathan-æbler, der er med til at give det hele karakter. Herude kan Dannebrog hejses, og I kan med fordel tænke i at skabe flere miljøer, lade flere bede blomstre eller hvad end, I finder størst værdi i. Og som kronen på værket er der carport til bilen, hvorfra I tilmed kan komme tørskoede indenfor, mens hobbymageren kan glæde sig over et pragtfuldt tilstødende værksted.I Over Fussing hersker en fin landsbystemning, og I skal bare igennem et lille marklandskab, før Øster Bjerregrav åbner sig. Her finder I både den lokale købmand, skole, hal, institution og den rekreative Aktivitetspark. Den naturskønne beliggenhed tilbyder jer samtidig smukke ruter at bevæge jer ad på en løbetur såvel som på en gåtur med hunden. Og så har I både busstoppestedet lige om hjørnet og det hurtige vejnet, der kan få jer til Randers spændende byliv på godt ti minutter i bil….