Beskrivelse
FANTASTISK HALVT DOBBELTHUS FRA 2009, MED HØJT TIL LOFTET, BELIGGENDE TÆT PÅ BÅDE BY OG NATUR
Nu har I muligheden for at købe dette lækre halve dobbelthus i to plan fra 2009, placeret i skønne Over-Holluf – et fantastisk kvarter, tæt på både skøn natur og gode stisystemer, uden I behøver at gå på kompromis med den centrale placering. Inden for ca. 3 km, når I fra ejendommen, både SDU, Bilka og det store mekka af shoppingmuligheder, som Rosengårdscentret og Ikea byder på. Her behøver I ingen bil for at nyde godt af alt det, som hjertet begærer af byens muligheder og hverdagens fornødenheder. Uanset om det er institutioner, skoler, uddannelse eller job er det inden for kort rækkevidde, og mulighederne for at nyde udeliv og fritidsinteresser findes også i nærheden. Herudover vil I med letbanen kunne være i Odense centrum på blot få minutter.
Den fantastiske ejendom byder på 158 velindrettede boligkvadratmeter og er placeret på et lukket vænge. Det første, der møder jer, er en entré, der er forbundet med husets store køkken-alrum, som både rummer en sofakrog og en spiseplads med store vinduer, der inviterer naturen indenfor under måltidet. Selve køkkenet fra HTH er opført i moderne og funktionel stil, og området er afgrænset af en halvmur fra resten af rummet, så madlavning og familietid smelter sammen. Fra køkkenet er der udgang til husets store flisebelagte terrasse, hvor måltider og hyggestunder kan nydes.
Fra entréen er der yderligere adgang til husets rummelige bryggers, der ligesom entré og køkken-alrum er belagt med store lyse klinker. Herfra er der egen ind- og udgang samt masser af opbevarings- og bordplads. Badeværelset nås på entréens venstre hånd; det er et lyst og lækkert rum med indbygget bruseniche og god opbevaringsplads. Det sidste rum på stueetagen er et værelse med egen udgang til terrassen. Der er ventilationsanlæg i huset og gulvvarme i hele stueetagen.
Følger I trappen op til 1. sal, kommer I lige op i husets stue, der er ført til kip, med store vinduer og udgang til den skønneste altan med udsigt til skov og grønne områder. I det store rum er der igen tænkt hyggekroge ind, som gør, at hele familien også her kan mødes, selvom alle ikke laver det samme. På 1. salen finder I også et stort moderne badeværelse, ligeledes med gulvvarme, og to yderligere værelser, hvoraf det ene er med walk-in closet.
Husets have er en lille oase med masser af afgrænsede kroge, hyggelige flisebelagte stier, et jordbærbed og et drivhus. Desuden er der en carport og et praktisk skur. Lige på den anden side af hækken er der en skøn legeplads med små huse, hængekøjer, fodboldbaner og klatrevæg.
Lyder det som en bolig for jer? Så kontakt os for en fremvisning!…