Beskrivelse
Byggegrunde med udsigt over Lillebælt eller Hejlsminde Nor.
Over Noret er beliggende i den lille turist- og badeby, Hejlsminde, tæt ved Lillebælt. Boligområdet Over Noret består af 10 parcelhusgrunde, hvoraf de 8 er solgte. Området er højt beliggende og alle grunde har udsigt over Lillebælt eller Hejlsminde Nor. Området blev udstykket i 2006 af daværende Christiansfeld Kommune.
Overtagelsesdagen er senest 12 måneder efter kommunens accept af købstilbud.
Afgift til digital tinglysning af skøde og servitut afholdes af kommunen. Hver part afholder omkostninger til egen advokat/rådgiver.
I købesummen er der for den enkelte grund ført kloak, vand, varme og el frem til tilslutningssted.
Priserne er inkl. moms og tilslutningsbidrag til kloak, vand, el, naturgas og fællesantenne.
Udbetalingen udgør kr. 30.000 som betales senest 14 dage efter Kolding Kommunes accept af købsaftalen, mens restkøbesummen betales kontant senest på overtagelsesdagen….