Beskrivelse
Dette charmerende byhus på Overgade 1 i Nykøbing, er lige til at forelske sig i! Med sine 92 etagemeter fordelt på 2 plan er der gode muligheder for at skabe et drømmehjem. I stueplan byder huset dig velkommen med entre med trappe til førstesal og dernæst venter en stor og lys stue, hvor der er plads til både sofaarrangement og spiseplads. I forbindelse med stuen finder du et dejligt køkken, der er godt indrettet med skabsplads og nyere elementer. Derudover finder du et mindre bryggers, der ikke desto mindre rummer plads til vaskesøjle, skabsplads samt udgang til gårdhaven. Vi må bestemt ikke glemme det store disponible rum, som i dag bruges som soveværelse. Dette rum har masser af lys fra de mange vinduer, og har tilmed dobbelte terrassedøre mod gårdhaven. På førstesal venter 2 gode værelser, det ene med en skøn terrassedør med udsigt til gårdhaven, samt et godt badeværelse. Udendørs venter dig et virkelig lækkert gårdhavemiljø, der er afskærmet fra naboerne, med god plads til terrassebordet, solsengen og derudover får du også en skøn overdækket terrasse. Gårdhavemiljøet indbyder til ophold gennem hele dagen, da den leverer både skygge, læ og mulighed for sol, grundet de mange hyggekroge. Gårdhaven er til ophold med en god bog, men indbyder også til et glas vin en sommeraften, sammen med gode venner. Ejendommen på Overgade ligger tæt på alt, med kun få minutters gang til skole, institutioner, indkøb, stationen – kort sagt alt hvad Nykøbing har at byde på. Tænk sig at bruge en aften i biografen eller teatret, og derefter kunne gå hjem til dette byhus og fortsætte den gode stemning. Denne bolig er godt indrettet på sine få kvadratmeter. Den har charme og henvender sig til det unge par, eller en ældre der vil være tæt på det hele. Book en fremvisning hos Estate Nykøbing Falster….