Overgaden Oven Vandet 30B, 1415 København K

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

1. PARKET TIL KANALEN – UDEN INDKIG

På Overgaden Oven Vandet 30B, st, tv udbyder vi hermed en 80 kvadratmeter stor hjørnelejlighed, som har en unik placering i første parket og direkte ud til kanalen. Denne bolig står snorlige med den fineste udsigt over vandet, og den egner sig kort fortalt til køberne i alle aldre.Lejligheden ligger i bygningens stueetage, som er hævet et godt stykke over gaden uden indkigsgener fra forbipasserende. De 80 kvadratmeter står med herskabelige detaljer såsom stuklofter, lyse plankegulve og sprossede vinduespartier, og boligens omdrejningspunkt er uden tvivl den store, lysfyldte og indretningsvenlige stue, der har udsigt over kanalen. Planløsningen byder ligeledes på en fordelingsentré, et badeværelse med bruseplads, et soveværelse med skabsvæg samt et rummeligt køkken, der bl.a. har køkkenø, god bord- og skabsplads samt alt i hårde hvidevarer. Hjemmet egner sig således til en bred målgruppe, og som vi allerede har nævnt, er den velegnet til køberen i alle aldre takket være placeringen i ejendommen – få trin fra gaden og med den skønneste nærhed til kanalen.Det er en yndig og autentisk ejendom fra 1882, der danner den ydre ramme. I bosætter jer i en god og veldrevet ejerforening, som har sørget for løbende at renovere ejendommen, hvilket sælger har afholdt udgifterne til – vi kan f.eks. fremhæve de nyere støjreducerende termoruder. Som endnu et plus venter der en fantastisk grøn gårdhave, som udgør et skønt åndehul midt i byen.Christianshavn udgør et af københavnernes foretrukne steder at bosætte sig, og med denne adresse er der hverken langt til caféer, restauranter, dagligvarebutikker, forretninger eller dejlig natur. Af kulturelle tilbud er både Operaen, museer samt koncerter og loppemarkeder på Christiania tæt på, og I er selvfølgelig også tæt på offentlig transport med metro og busser lige henne på Christianshavns Torv. Afslutningsvis kan I via Knippelsbro og Inderhavnsbroen cykle ind til centrum på bare 5 minutter, mens Islands Brygge, Amager Strand og øvrige brokvarterer også befinder sig i cykelafstand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Overgaden Oven Vandet 30B, 1415 København K5.500.000 kr.68.750 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.589 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 80 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1882

Overgaden Oven Vandet 30B, 1415 København K

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gennemrestaureret lejlighed ved Christianshavns Kanal

I de gamle, charmerende gader ved Christianshavn står smukke, gamle huse fra slutningen af 1800-tallet. Det er på fjerde og øverste etage af en af disse sirligt udsmykkede ejendomme, at man finder denne lejlighed. Boligen er forsynet med alt, hvad man kunne ønske sig af moderne komfortløsninger, der på fineste vis og med en stilbevidst udførelse kombineres med klassiske, oprindelige detaljer. Resultatet er et stemningsfuldt hjem, der til fulde matcher den særegne beliggenhed.En fremragende beliggenhedAdressen hedder Overgaden Oven Vandet 30B, og lejligheden er placeret på en af Københavns smukkeste gader. Christianshavns Kanal løber lige neden for, og området er især kendt for sin levende atmosfære, de farverige husbåde og spændende caféer. Ikke desto mindre er kvarteret ganske stille og roligt, mens også et væld af hovedstadens vartegn er at finde i nabolaget.Få hundrede meter mod syd står endnu voldanlægget, der i dag er en grøn oase midt i byen, og tilsvarende er man placeret tæt på blandt andet Christians Kirke, Vor Frelser Kirke og Christiania. Via Knippelsbro føres man hurtigt til Indre By, og hvad enten man er på udkig efter restaurantoplevelser i Michelin-klassen eller kulturinstitutioner af internationalt format, så er det lige i nærheden. Det skal også fremhæves, at metroen kan tilgås ved Christianshavns Torv, hvorved store dele af byen kan nås på rekordtid.Omfattende istandsættelser i den rette stilI 2014 undergik lejligheden en gennemgribende restaurering, der fra start til slut blev udført med respekt for det oprindelige. Stort set alt blev i denne forbindelse gennemgået, udskiftet og genindrettet, og således blev også planløsningen ændret til et mere åbent og luftigt udtryk.Af de mere praktiske ændringer, som blev gjort, kan det nævnes, at elinstallationerne blev udskiftet og skjult, ligesom al rørføring nu er gemt af vejen. I hele lejligheden indlagde man gulvvarme, og med badeværelset som eneste undtagelse er der lagt brede planker af douglasgran på gulvene. Det bidrager i samspil med den originale, men restaurerede stuk til det klassiske udseende. Badeværelset og køkkenet tog man også hånd om, og sidstnævnte fik man specialfremstillet i massiv valnød. I 2019 fik lejligheden tilføjet en altan ved dagligstuen, udover den franske altan, som var etableret og vender ud mod gården. Planløsningen og gårdhavenBoligens indretning er yderst funktionel, og det hele indledes ved entréen, der fortsætter direkte over i det flotte køkken. Det mørke træ ses på både fronter og bordplader, og ind ad vinduerne og dobbeltdøren til den franske altan modtages rigelige mængder sollys. I åben forbindelse med køkkenet er der et alrum, hvor også en brændeovn er etableret.Dagligstuen og det oplagte soveværelse med høje paneler under vinduerne er arrangeret i forlængelse af hinanden, og hvis man træder ud på altanen her, kan man se op og ned af gaden. Endelig afrundes boligen af et badeværelse med vaskefaciliteter.Til ejendommen knytter sig en smuk gårdhave, der i 2022 – arbejdet afsluttes i september – er blev omlagt med blandt andet en ny brostensbelægning.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Overgaden Oven Vandet 30B, 1415 København K7.495.000 kr.98.618 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.441 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 76 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1882