Beskrivelse
Enderækkehus fra 2020 med solceller i dejligt kvarter i Ikast
For enden af en meget lille stikvej i et dejligt, roligt kvarter i Ikast finder I dette enderækkehus fra 2020, der står klar til indflytning. Huset har solceller mod øst og sydvest, jordvarme samt genveksanlæg og er derfor et lavenergihus. Glæd jer til en god indretning med tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et samlet opholdsmiljø med udgang til én af terrasserne i haven. Med denne beliggenhed kommer I til at være nær både natur og by, hvorfor I får det bedste fra begge verdener. Indkøb, daginstitution, idrætshal og busstoppestedet er placeret inden for gåafstand, og så er der ikke langt til flere skoler, da både Den Internationale Skole og Nordre Skole er i nærheden. Hjertet i det vedligeholdelsesfrie hus udfolder sig i opholdsmiljøet med stue og køkken-alrum i ét. Dagslyset strømmer ind fra syd og vest, og om sommeren kan I åbne ud til terrassen og nyde måltiderne i det fri. Køkkenet har et stilrent udtryk med hvide fronter og en halvø, der giver mere plads til madlavningen. Der er ingen unødig spildplads, hvorfor alle tre værelser med indbyggede skabe kan tilgås fra opholdsmiljøet. De resterende kvadratmeter råder over et stort badeværelse udført i samme enkle design som køkkenet og bryggerset med plads til vaskefaciliteterne. Som bonus har I fra huset direkte adgang til carporten med et integreret skur, hvor der på bagsiden er tilbygget et overdækket haveskur til redskaber. Fra carporten kan I gå gennem en glasdør til baghaven med en østvendt terrasse, der er perfekt til morgenkaffen. Senere kan I rykke om på den anden terrasse orienteret mod sydvest, hvor der også er en markise fra 2022, der både fungerer manuelt og automatisk. Ved begge terrasser er der opsat vedligeholdelsesfrit stakit….