Overskov 40, 8300 Odder

8300 overskov 40 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Gennemført arkitektur med fokus på familielivet

326 m2 bolig med kompromisløse valg i forhold til indretning og materialer.

Et hjem skal udfylde mange forskellige funktioner og opfylde en hel families varierende behov på én gang. I den imponerende villa fra 2016 her på Overskov 40 i Odder lægger den gennemtænkte arkitektur ikke skjul på, at den væsentligste funktion er at give familien en base med plads til alle og mulighed for såvel samvær som individualitet. Det mørke, hårde ydre bløder op, lige så snart du træder indenfor. Her er lys, varme og frit udsyn til det åbne landskab gennem de store vinduespartier. Du bemærker hurtigt, hvordan der er tænkt over både de store linjer og de mindste detaljer. Beliggenheden lidt uden for centrum er ideel med kort vej til skole, indkøb og skov. Samtidig har du under en halv times kørsel til Aarhus.

ODDER – At byen har haft vokseværk, vidner flere nybyggerkvarterer om. Mange børnefamilier har set potentialet i den hyggelige by syd for Aarhus. På under en halv time kan du køre til den jyske hovedstad, mens også letbanen skaber hurtig forbindelse mellem de to byer. Samtidig har du ikke langt til oplevelser i naturen – i skoven eller ved populære Saksild Strand – hvor du har et utal af muligheder for at røre dig. Ud over byens egen golfklub med smukt anlagte baner i det kuperede terræn er byen rig på idrætstilbud. Det samme gælder det kulturelle liv, der har gode vilkår med museer, teater og meget mere.

De mange forskellige butikker og supermarkeder betyder, at du lokalt kan stille langt de fleste indkøbsbehov. Faktisk skal du kun cykle få minutter hjemmefra for at finde det nærmeste supermarked. Og endnu tættere ligger Vestermarkskolen og flere institutioner. Her kan børnene nemt og trygt komme til og fra via det stisystem, der forbinder de mange hjem i nybyggerkvarteret ved Overskov med netop skole og fritidstilbud.

Indbygget i naturen
Overskov 40 ligger i den yderste række af kvarteret – orienteret mod det åbne landskab, som strækker sig, så langt øjet rækker, med træer, grønne bakker og enge. Villaen, der er opført i 2016, er bygget ind i den ca. 1.200 kvadratmeter store, skrånende grund og udnytter hældningen optimalt. Det er arkitekt Niels Christoffersen fra Christoffersen & Weiling Architects, der har tegnet hjemmet. Resultatet er et kompromisløst byggeri – både hvad angår udførslen og materialevalget. Det er på én gang minimalistisk og stramt i sit udtryk og samtidig rigt på både spændende og meningsfulde detaljer.

Kontrasten mellem det indre og ydre er stor. Fra vejen ser du nærmest kun de lange, slanke og rustikke teglsten fra Petersen Tegl og den dobbelte garageport i lyst egetræ. De hårdtbrændte sten, som hver især vejer 4 kilo, er lagt i både vandrette og lodrette bånd – kun brudt af store glasflader – hvilket giver facaden sit helt særlige udtryk.

Via den rummelige garage kan du gå direkte ind i det praktiske bryggers, hvor der er indbygget skabsplads nok, til at alle i familien kan få hver deres skab til overtøj, sko osv. Allerede her får du en fornemmelse af de rene linjer og glatte, hvide overflader, der går igen overalt i villaen. Det understreger valget af skydedøre, som glider nærmest lydløst op og i takket være den smarte soft-close-funktion.

Æstetisk ro samt stor funktionalitet og samhørighed
Hvor skydedørene gør det muligt at dele de forskellige rum op eller lade dem flyde sammen, er det store køkken-alrum og stuen på samme tid åbent og inddelt i forskellige zoner. Zoneinddelingen skaber intime rum i rummet og tillader stadig de imponerende lange kig på langs og tværs gennem boligen, hvor du for enden ofte vil se, hvordan naturen kigger ind med sine farver og organiske former og på den måde bløder det stramme design lidt op.

Den samme effekt har det smukke gennemgående travertingulv også med de bløde årer i de store fliser, som er skåret på langs og ud af den samme blok. Fliserne fortsætter desuden ud på den lukkede patio ud for køkkenet, hvor du i sommermånederne kan nyde solen eller rulle markisen ud og sidde i dejligt læ det meste af dagen. Sammenhængen og æstetikken giver en helt særlig ro i hjemmet, men valgene er ikke kun æstetisk funderede; de er også truffet ud fra et ønske om stor funktionalitet. Det ser du bl.a. i de mange gennemtænkte detaljer som det praktiske viktualierum og grovkøkken mellem køkken og bryggers, i voksenafdelingen med centralt walk-in-closet mellem soveværelset og badeværelset og i underetagens børne-/teenageafdeling, hvor de to store børneværelser og et ekstra værelse fordeler sig om et lyst opholdsrum som sammen med et stort multirum giver mange anvendelsesmuligheder.

Svævende Dinesen-planker i egetræ leder ned til underetagen, hvor du også er omgivet af lys og luft med frie kig til naturen og udgange til terrasser mod hhv. øst og vest. Den gennemførte stil fortsætter ufortrødent på denne etage, hvor børnene deles om et walk-in-closet og et badeværelse. Selv om I kan befinde jer på hver jeres plan, gør indretningen det muligt at bevare samhørigheden på tværs af de mange kvadratmeter.

Kvalitet fra inderst til yderst
Ligesom stilen er også den høje kvalitet gennemgående. Nøje udvalgte materialer står side om side med elementer, der er formet specifikt til boligen – herunder de på én gang dekorative og praktiske egetræsbænke, som du finder i entréen og soveværelset. De er snedkerlavede, ligesom skydedørene, de indbyggede skabe og køkkenet er det. I køkkenet gemmer de hvide skabsfronter på køleskab og skabsfryser med isterningemaskine, mens ovnene, varmeskuffen og kaffemaskinen fra Miele får lov at træde stilsikkert frem i mørk kontrast.

Specielle loftsplader sikrer en god akustik i alle hjemmets zoner, der er indrettet til samvær, og de mange spot er dæmpbare, så du altid kan lyssætte den rette stemning. Her hjælper også den indbyggede gaspejs i muren mellem spisezonen og opholdszonen; tænd op og lad flammerne sprede en hyggelig atmosfære og en varm glød i de lyse rum. Både lys, pejs og de diskrete rullegardiner kan fjernbetjenes, ligesom du kan åbne ovenlysvinduerne i bryggers, entré og det øverste badeværelse ved et tryk på en knap. Og lukker naturligvis selv igen ved regn og vind.

Al teknik i hjemmet er tilgængelig via teknikrummet i underetagen – herunder Genvex-anlægget, IHC-systemet og anlægget, der fjerner kalk i vandet. Underetagen rummer desuden masser af opbevaringsplads – bl.a. i depotrummet med direkte adgang udefra, hvor du kan gemme havemøblerne og de få redskaber, du behøver for at holde den enkle, arkitekttegnede have.

Gennemført arkitektur, der forener æstetik og funktionalitet. Det ideelle hjem for familien, der ikke vil gå på kompromis med kvalitet og stil. Her får I en rummelig og rolig base tæt på naturen og Odders hyggelige bymidte med alle sine tilbud og muligheder. Samtidig er I under en halv times kørsel fra Aarhus….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Overskov 40 , 8300 Odder9.500.000 kr.25.239 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.902 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 326 ㎡Grund: 1202 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2016Sidste tilstandrapport er fra: 2024-11-21 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x