Beskrivelse
Indflytningsklar og velholdt villa med kig til mark og byens kirke
På Sydals ligger Lysabild, en by med lidt over 500 indbyggere, hvor de regulære villaer er opført øst for Kegnæsvej i baggrunden af den lokale kirke og Lysabild Børneunivers. Her byder vi velkommen til et hus, der er så lige til, som det bliver, med en indretning, hvor alt er i orden, og hvor planløsningen er uden spildplads.Gule mursten, etternittag og rød-brune rammer omkring vinduerne udgør førstehåndsindtrykket for det indflytningsklare hus, der blev opført i 1969 og tilbygget i 1986. Huset ligger på en koteletgrund, hvorfor man er tilbagetrukket fra de omkringliggende småveje, og den grusbelagte indkørsel fører direkte hen til garage. Væk fra indkørslen ligger haven orienteret mod syd og vest, så man får mest muligt ud af solen. En terrasse under åben himmel og en velanlagt udestue til når duggen falder, udgør de primære opholdsområder i det fri, mens den nemme have næsten passer sig selv.Gæster bydes indenfor i den lille entré, mens familien kan gå direkte ind i bryggerset, hvis skoene er mudrede eller flyverdragten skal direkte til vask. Derudover rummer huset en super planløsning med en stue med vinkel og med vinduespartier mod to verdenshjørner, tre værelser, ét stort badeværelse og et virkelig pænt køkken, hvor der endda er plads til en lille spisekrog i hjørnet. Man må sige, at alt er i orden. Materialevalget er gennemgående lyst og lækkert, og der er masser af vinduespartier til at lade solen strømme ind i hjørnerne og videre ind gennem de franske døre. Fra stuen er der havedør ud mod terrassen og ud i udestuen, så ude og inde hurtigt integreres.Lysabild ligger midt inde i landet med veje, der forgrener sig mod alle hjørner af Sydals. Der går busser fra både Lysabildgade og Kegnæsvej, så man hurtigt forbindes til bl.a. Sønderborg, men for børnefamilierne er selve Lysabild faktisk nok til at omfavne hverdagens fornødenheder. Lysabild Børnehus er nemlig en institution, der både huser skole, vuggestue, børnehave og fritidstilbud, ligesom der også er fodboldbaner for de aktive. I Skovby finder man de nærmeste indkøbsmuligheder, og for dem, der pendler til Sønderborg, er der 16 kilometer, der adskiller de to byer fra hinanden.Velkommen.Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek. Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail 6400@mailreal.dk eller på tlf. 74 42 33 44….