Beskrivelse
Der er ting, oplevelser, situationer og følelser der bare ikke kan beskrives. De skal opleves – og godt for det! Hvad jeg ikke kan beskrive, er den afslappende og befriende følelse i kroppen, der rammer én når man kører over Langelandsbroen og følger den skønne landevej sydover. Drejer af efter Humble og Tryggelev og kører mod kysten til det hyggelige sommerhusområde i Fredsmose. Her får man en fornemmelse af at himlen åbner sig over én, horisonten står knivskarpt og udsigten fra stranden over Langelandsbæltet vækker på alle måder ens begejstring og lyst til at slappe af! Kom selv og prøv det!Her kan du nyde godt af følgende indretning med hele 3 soveværelser:Rummelig entre og bryggers med plads til vaskemaskine, tørretumbler, for -og overtøj. Badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. Hyggelig opholdsstue med brændeovn og udgang til terrasserne. I åben forbindelse med opholdsstuen ligger køkkenet. 3 gode og lyse soveværelser. Redskabsrum integreret under husets tag med plads til havemøbler, plæneklipper, værktøj og cykler. Familien der ejer huset i dag, forbinder “ferie” med en dag/uge i sommerhuset med morgenmad på formiddagsterrassen, en bytur i Svendborgs eller Rudkøbings hyggelige gågader, tid til afslapning i haven og på terrassen med en god bog, den korte tur i sandaler eller på cykel ned til vandet for at blive afkølet, gåture i det flotte landskab og ikke mindst de mange smukke solnedgange der runder dagen af under indtagelse af aftensmaden. Måske bliver dette Jeres kommende livsstil?At eje et sommerhus kan varmt anbefales! Udover at være en god investering og supplement til pensionsopsparingen er det den bedste medicin for krop og sjæl man kan forestille sig – for hele familien! Kontakt Nybolig Svendborg for at lave aftale om fremvisning….