Beskrivelse
Moderniseret og familievenlig villa i hjertet af Hvide Sande Nord!
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/11 – klik på billede –
Vi byder nu velkommen til denne fine halvfjerdservilla på Parallelvej 59 i Hvide Sande. Med let adgang til daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøbsfaciliteter, finder du denne 195 kvadratmeter store villa i to veludnyttede plan. Huset er opført i 1973 og er de senere år moderniseret, blandt andet med nye vinduer og døre fra 2021, så den i dag fremstår indflytningsklar.
Velkommen indenfor:
Fra husets indkørsel, med god plads til biler, campingvogn eller lignende, finder du den nordvendte indgang, hvor du mødes af en pæn og rummelig entré. Her er god plads til overtøj, tøjvask og andre praktiske gøremål, der hører sig til i en travl hverdag.
Fra entréen finder du husets køkken/alrum, hvor du får et pænt og lyst køkken med en dejlig køkkenø, der giver mulighed for gode snakke over madlavningen. I åben forbindelse med køkkenet er der god mulighed for spiseplads med stort spisebord, der kan rumme familie og venner. Herfra er også den hyggelige stue, hvor du med en god film kan slappe af efter en travl hverdag.
Fra køkken/alrummet finder du et værelse – velegnet til børneværelse, kontor eller lignende, samt en fordelingsgang. Fra fordelingsgangen har du adgang til et stort badeværelse samt to gode værelser.
Førstesalen er netop ved at blive renoveret, og består nu af to store værelser – et i hver ende, som begge er med walk-in. Derudover er der yderligere ét værelse samt et fint badeværelse med badekar.
Til huset er en skøn og lukket have med syd/vest vendt terrasse, hvor du hele dagen igennem kan nyde solen. Terrassen er delvis overdækket og du har adgang til husets carport værksted, hvor du kan opbevare cykler m.m.
Søger du og din familie et nyt hjem med masser af plads til venner og familie? Så kontakt os endeligt for mere information og en fremvisning af Parallelvej 59….