Beskrivelse
VELDISPONERET BOLIG TIL BRED MÅLGRUPPE – Beliggende på en af Måløvs lukkede boligvænger
Dette halve dobbelthus ligger på en af Måløvs rolige og hyggelige adresser, og med sine 104 boligkvadratmeter egner hjemmet sig kort sagt både til små familier såvel som par i alle livets stadier. Her får I kort sagt en velfungerende hverdag tæt på alt, hvad I måtte ønske jer. Adressen er Parklodden 33, og huset er opført i 1994 i et klassisk og gedigent udtryk. Grunden er 417 kvadratmeter stor og byder først og fremmest på en carport, et skur og en lille terrassehave, mens der på den anden side af huset venter en dejlig, sydvendt baghave, som er anlagt med græsareal, grøn beplantning samt et solrigt terrasseområde, der strækker sig langs hele husets sydlige facade, hvilket giver god plads til både havemøbler, grill og blomsterkrukker.Boligen viser sig først og fremmest med kombineret entré og bryggers, der med både vaskemaskine, tørretumbler, opbevaringsplads og håndvask må siges at være utrolig praktisk. I forlængelse byder planløsningen på husets lysfyldte opholdsrum, som kombinerer stue, alrum og et funktionelt køkken, der er opført i et tidløst design med alt i hårde hvidevarer. Tre gode og regulære værelser står klar og byder på gode anvendelsesmuligheder og et flisebadeværelse med separat bruseniche.Her får I med andre ord det bedste fra to verdener, når det kommer til beliggenheden. Parklodden er, som tidligere nævnt, et lukket boligvænge, som er direkte forbundet med områdets stisystem, der lægger sig direkte op ad Måløv Idrætspark og Måløvhallen. Der er heller ikke langt til hverken skole, daginstitutioner eller dagligvarebutikker, og I kan også hurtigt køre til Ballerup Centret og gågaden, der byder på et bredt butiksudvalg….