Beskrivelse
Flot, Velholdt og indflytningsklar villa i Stenlille.
Nu har du mulighed for at købe den skønne, velholdte og indflytningsklare villa, opført i 1977, med et boligareal på 121 m2 og en meget brugbar kælder på 121 m2. Grund 852 m2.
Du bliver budt velkommen i stor entré med i åben forbindelse med fordelingsgang. Der er et nyere lyst køkken med plads til spisebord og masser af skabsplads. Stor lys stue med god plads til både spisestue og opholdsstue. Fra stuen er der udgang til stor fliseterrasse med god plads til havemøbler og havegrillen. Fra fordelingsgangen er der adgang til stort soveværelse, og 2 værelser. Der er indbyggede skabe i alle værelser. Der er et flot nyere lyst badeværelse med skabsarrangement og bruseniche. Der er lyst bryggers med skabsarrangement og plads til vaskemaskine og Tørretumbler.
Fra entréen er der trappenedgang til kælderen, hvor du kommer ned i trapperum. Herfra er der adgang til stor gildesal, værksted, disponibelt rum med Naturgasfyr. Der er herudover et stort disponibelt rum og et flot nyere badeværelse med skabsarrangement og bruseniche.
Endvidere er der en stor garage på 32 m2.
En spændende og meget velholdt ejendom i Stenlille, hvor der er indkøbsmuligheder, station med togforbindelse til Slagelse/Tølløse, Skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter m.m. Stenlille ligger centralt på Sjælland med mindre en 30 min. kørsel til Sorø, Slagelse, Ringsted, Holbæk og Roskilde. Der er mindre end en times kørsel til København.
En gedigen og rummelig villa med god plads, som skal opleves….