Beskrivelse
Ideel villa til børnefamilien der ønsker rummelighed og plads.
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/6 – klik på billede –
Her mødes du af en nydelig og meget velholdt 1½ plans gulstensvilla med nyere trætermo vinduer. Villaen ligger i et godt kvarter centralt i landsbyen Over Jerstal.
Denne villa består af veludnyttede 177 m², hvor der er god plads til børnefamilien. Du bliver budt velkommen til i entréen, hvor du har plads til familiens overtøj og trappe til 1. salen, og fungerer som fordelingsgang. I spisekøkkenet har du et ældre og lyst, men meget velholdt inventar. I forbindelse hermed et soveværelse med skabsvæg. Den rummelige vinkelstue har et stort vinduesparti med udgang til en dejlig overdækket terrasse. Desuden er her et badeværelse med både badekar og bruseniche. Bryggers/baggangen er med installeret gasfyr fra 2017 og her er der også installation til vaskemiljø. På 1. salen har du foruden tre værelser og et toilet med vask, en ekstra stue hvorfra der er udgang til vestvendt svalegang, hvor aftensolen kan nydes.
En yderst velholdt og velanlagt have med fine bede. Her er gode muligheder for at nyde sommeren, både fra den overdækkede terrasse og solterrassen. Desuden er her et drivhus, hvor du kan dyrke grønsager.
Der er god plads til familiens biler i indkørslen og garagen på 26 m². Derudover er her også et redskabsskur.
Over Jerstal er en hyggelig landsby hvor byen gør sit for at have sociale aktiviteter bl.a. afholdes der årligt byfest. Byen har sin egen børnehave og skole der spænder fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Det er muligt for såvel børn, unge og ældre at kunne gå til diverse fritidsaktiviteter i byens idrætshal med tilhørende sportsplads. Derudover er der anlagt en dejlig og skøn bypark med både et fint kaffehus, hvor den medbragte kaffe kan nydes og en bålhytte hvor man kan sidde og nyde sommeraftnerne….