Beskrivelse
Lys og rummelig lejlighed i Vestbyen
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/8 – klik på billede –
I en af de bagerste blokke på Pebermyntevej, og dermed godt tilbagetrukket fra offentlig vej, har vi på 1. sal en god og rummelig lejlighed med et fint udsyn over grønt fællesareal og området omkring Vestervang Skole.
Lejligheden er på 98 kvm som er godt fordelt på rummelig entre, skabsgang som også kan anvendes til f.eks. walk-in, depotrum eller kontor, stort køkken med bedste arbejdsplads (sælger er kok), godt badeværelse med vaskefaciliteter, så det er muligt at klare vasketøjet i lejligheden.
Derudover soveværelse, to værelser og dejlig stor stue med godt lysindfald fra det store vestvendte vinduesparti. Desuden er der en vestvendt altan hvor aftensolen kan nydes til langt ud på aftenen.
Ejerforeningen er veldrevet og som fællesfaciliteterne er der bl.a. tørrerum, tørretumbler og kælderrum til cykler og barnevogne.
Til lejligheden er der tilhørende depotrum og egen lukket garage.
I området findes gode bybusforbindelser, indkøbsmuligheder, friluftsbad, daginstitutioner, skole, fritidsaktiviteter m.m….