Beskrivelse
Rens blev valgt til Årets Landsby i 2017 og man skal ikke tilbringe meget tid i det hyggelige lokalsamfund, før man forstår hvorfor; aktivitetsniveauet og det sociale fællesskab fortæller en ret enkel, men indbydende historie om, at her er bare rart at bo.Nu kan I så få chancen for at bosætte jer her, hvor I kan glæde jer over nærheden til grænsen og til regionens større byer som Flensborg, Tønder, Sønderborg og Aabenraa. Udover det, så kan I også se frem til at bo omgivet af åbne marker, hvor der i den grad er højt til himlen, og hvor der høres mere fuglefløjt end trafikstøj.Villaen er i tre plan, hvor stueplanet er indrettet med entré, gæstetoilet og trappe til kælder og førstesal. Desuden er her et HTH-køkken, to stuer en suite og endelig en stor, kombineret spise- og opholdsstue. Den ene af de to mindre stuer vil også kunne fungere som et rigtigt fint hjemmekontor, der kan lukkes af til fyraften, når det i stedet er tid til at hygge med familien.På førstesalen kommer I op til en repos, et badeværelse og soveværelse med skabsvæg og walk-in, mens kælderen giver jer hele fire disponible rum samt endnu et badeværelse. Her er altså to badeværelser plus et gæstetoilet i boligen.Ejendommen kan fint tages i brug som den er, om end den overvejende fremstår i et mindre nutidigt udtryk, som til gengæld giver jer alle muligheder for at modernisere den efter lige præcis jeres behov og idéer, hvis det er det I ønsker.Den store grund giver jer også masser af muligheder udenfor, hvor I især skal lægge mærke til den store, delvist overdækkede og meget hyggelige terrasse. Her vil I kunne sidde helt ugenerede og nyde sommeren, hjemme hos jer selv.Fra Rens er der mulighed for at stige på bussen til blandt andet Bolderslev, Kravlund og Aabenraa, og på cyklen er der bare 11 minutter til Priss supermarkedet, som ligger lige over grænsen – en tur som blot taget et par minutter i bilen….