Beskrivelse
Skøn bolig direkte op til Tvebjerg skoven og med kort afstand til midtbyen
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede –
Velkommen til en af byens bedste beliggenheder!
Grunden grænser direkte op til Tvebjergskoven, hvor I også finder søer og ådal. Der er desuden kun nabo på den ene side og grønt område på den anden. Selv med denne naturnære beliggenhed får I en super placering med gåafstand til gymnasium, skoler, midtbyens butikker og meget mere.
Huset er opført 1966 i en nydelig tysk natursten og med en god muret garage. Taget er skiftet i 2010 og der kom nye zink-tagrender i 2015. Indenfor er der 153 m2 bolig + 62 ekstra m2 i kælderen. Boligen fremstår i rigtig flot og velholdt stand med løbende modernisering og flere bevarede detaljer som spiller flot sammen.
Indretning er med entré med gæstetoilet, fordelingsgang med flot trægulv (ask og merbau). Pænt badeværelse med bruseniche. Stort gæsteværelse/kontor (tidligere 2 værelser) og dejligt soveværelse med skabsvæg og flot udsigt til naturen.
Fra gangen har I udgang til en dejlig træterrasse. Det flotte arkitekttegnede Tine Hundrup køkken ligger med åben forbindelse til stuen. I enden af stuen er der store vinduespartier med udsigt til den bagvedliggende skov og naturen.
I kælderen, som vi hellere vil kalde en underetage, får I en usædvanligt god loftshøjde i de ekstra disponible rum. Der er desuden egen indgang. Ideel som ungdomsafdeling.
Udenfor har I en dejlig grund med en flot forhave og flisebelægning til have og dens terrasse. Her kan I virkelig glæde jer til at nyde sommermånederne.
Husene med beliggenheder som denne bliver sjældent udbudt, og det er ikke svært at forstå hvorfor!
Glip ikke muligheden for at få en af byens skønneste beliggenheder!…