Permelille 17, 8305 Samsø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gennemrenoveret landejendom med butik, café og B&B, indbydende bolig, meget stor grund med lille sø

Gennemrenoveret landejendom med butik, café og B&B, virkelig indbydende bolig med energimærke B og stor grund med velanlagte udendørsarealer. Ejendommen ligger fredeligt og tilbagetrukket i landsbyen Permelille med 2½-4 km til øens hovedby og badestrande mod øst og vest. Færger til Sjælland og Jylland, bl.a. passagerfærge til Aarhus C.

I det klassisk smukke stuehus er fine træk fra opførelsen bevaret, bl.a. de flotte gulve i pitch pine i tre rum mod vejen og profilerede listelofter mellem synlige bjælker. Samtidig er der i renoveringen lagt vægt på at skabe lys, luft og forhold, der imødekommer forventninger til en nutidig bolig. Det store alrum ligger centralt i husets bredde med terrassedør til begge sider. Her som i øvrige stueplan er der god loftshøjde. Til Tvis-køkkenet er føjet en flot detalje, idet bordplade mv. på kogeøen er i mahogni med fingertapninger. Stor stue med lys fra to sider, værelse indrettet som garderobe; bad med bruser og badekar, betongulv med epoxy og dekoration på væggen i glasmosaik. Der er gulvvarme i bad, køkkendel og entré. Brændeovn i alrummet; den store ovn i entré er til pynt. Fra entré med teglstensgulv smukt svungen trappe til 1. sal med trægulve og synlige bjælker. To værelser – det ene meget stort – lille rum forberedt til toilet (vand og kloak ført frem) samt stor stue med lys fra begge sider, mod sydøst som indtrukket altan uden rækværk. Ydervægge er murede, der er engoberede tegl på det afvalmede tag, og vinduer er fra 2005.

Længen mod nord rummer boligareal med to værelser, bad og tekøkken. Midt i længen ligger 40 kvm erhvervsareal, der anvendes som tøjbutik; herfra adgang til rum med indedelen af jordvarmeanlægget. Yderligere et stort rum med støbt, isoleret gulv. Værkstedsbygningen har luft/luft varmepumpe og brændeovn; desuden køkken og toilet, som anvendes ifm. cafédrift. Bygningen er desuden isoleret på loft og i vægge hvilket giver flere muligheder for anvendelse. På grunden også en stålpladehal med solceller på taget.
Vest for huset er der plæne og lille stenterrasse, og mod øst fint gårdhavemiljø med flise- og stenterrasse, lille plæne (til café mv.) og indkørsel i perlesten. Resten af det store areal henligger mere som naturgrund mod syd med en del træer, bl.a. frugttræer, shelter (ikke anført på BBR) og en fin lille sø….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Permelille 17, 8305 Samsø3.375.000 kr.13.277 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.745 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 244 ㎡Grund: 8091 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1933