Beskrivelse
Nu udbydes denne skønne og klassiske 2-værelses københavnerlejlighed på en yderst attraktiv beliggenhed nær Sankt Hans Torv. Lejligheden er beliggende i en charmerende murstensejendom fra år 1895 i enden af Peter Fabers Gade på hjørnet til Guldbergsgade. Du bydes indenfor i lejlighedens rummelige entré, hvorfra du har direkte adgang til samtlige af lejlighedens rum; toilet, badeværelse, køkkenalrum & soveværelse. Toilet og bad er fordelt i 2 separate rum, hvor badet fremstår med hvide klinker på væggene. Charmerende køkkenalrum med god bordplads, opbevaring og spiseplads. Her vil der blive opsat en altan inden længe. Altanen er betalt af sælger! Hertil rummeligt soveværelse med plads til dobbeltseng, stort klædeskab, hjemmekontor og med en skøn udsigt til Peter Fabers Gade. Du kommer til at bo i et fredeligt og hyggeligt lille åndehul midt i et af byens mest spændende kvarterer. Nær opgangsdøren finder du Elmegade og Sankt Hans Torvs hyggelige liv, hvor du kan mødes med vennerne til en fyraftensøl i solen eller en hyggelig brunch på en af de mange caféer. Derudover byder kvarteret på et væld af spændende underholdningstilbud. Indenfor kort radius finder du både Empire Bio, Nørrebro Teater og fede spillesteder som Rust og Global. Samtidig er du tæt på Søerne og Assistens Kirkegårds stemningsfulde grønne omgivelser, som kan nydes på en stille gåtur eller en frisk løbetur.Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro – Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….