Beskrivelse
Lys og lækker familievilla med god beliggenhed – hvor der er kælet for hver en detalje!
Det er en sand fornøjelse at byde velkommen indenfor i denne yderst lyse og istandsatte villa, der står aldeles flot og giver jer et familievenligt og indbydende indre.I kan med rette se frem til en god og klassisk villa, hvor I møder en lys ejendom, der er omkranset af en skøn, grøn have. Træder I indenfor i boligen vil I straks fornemme den behagelige atmosfære og det fine lysindfald. Planløsningen lader jer starte i en stor og imødekommende entré, hvor I får både indbyggere skabe og en siddeplads – en dejlig, gennemført detalje. Herfra har I tre super flotte værelser, alle med husets gennemgående smukke gulv og fine vinduespartier, der sikrer godt med sollys. Dertil kommer et virkelig lækkert badeværelse med gennemtænkte elementer, badekar og bruseniche. Huset rummer desuden et flot gæstetoilet.Husets hjerte og samlingspunkt må være den store stue og køkkenet, hvor hele familien let kan samles. Her er nemlig rig plads til masser af hyggekroge, sofamøblement og spiseområde. Køkkenet er, ligesom resten af huset, holdt i lækre, lyse materialer og rummer flot skabsplads og alt hvad I skal bruge af moderne hårde hvidevarer. I stuen får I tilmed en skøn pejs at lune jer ved; og så byder rummet på en dejlig udgang til haven og terrassen. Her får I solrige kroge og en flot træterrassen, mens græsplænen indbyder til lige dele leg og afslapning – og desuden er nem og overskuelig at holde.Alt i alt en virkelig flot, gennemført og fuldkommen indflytningsklar villa, der er ganske ideel til børnefamilien.Prikken over iet er nærområdet, for også der har I meget godt i vente. I kommer nemlig til at bo i et hyggeligt og fredeligt område, hvor I samtidig har alle dagligdagens fornødenheder nær. Fra hjemmet har I nemlig blot en kort gåtur, før I når flere fine indkøbsmuligheder, således det bliver nemt at handle til aftenens menu. Der er ydermere blot kort afstand til Dragørs charmerende bymiljø, hvor I kan slentre gennem de små gader, som prydes af gulmalede facader, brosten og stokroser. I kan ende ved det stemningsfulde havnemiljø, og når sommervejret er over os kan dagene tilbringes ved de populære badestrande….