Beskrivelse
Flot og indbydende villa – direkte mod friarealer!
– Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale
Særdeles velbeliggende og velholdt villa – for enden af blind villavej, direkte op til marker og har således kun naboer til én side. Dejligt kvarter med mange legepladser, boldbaner, bålplads/hytte, samt skøn sø m.m. og hertil en sikker skolesti til Resen Skole.
Meget attraktivt kvarter, især for børnefamilierne.
Villaen ligger på en 975 m² grund, der er særdeles velplejet og med flot forhave med stensætninger samt prydhave med 2 terrasser, hvoraf en er delvist overdækket. Nyere indkørsel til garage/carport. Alt er meget præsentabelt.
Villaen er opført i 1979 og er løbende moderniseret og vedligeholdt. Bl.a. kan nævnes cementtag fra 2008, badeværelse fra 2009, bryggers fra 2005, gæstetoilet, entre og spisekøkken fra 2014 samt ubrugt brændeovn fra 2012. Herforuden vinduer i træ-alu. De fleste vinduer er fra 2012 og 2014 – så her er tale om et hus der umiddelbar er indflytningsklar.
Her er et boligareal på 150 m² samt en stor dejlig garage/carport, med el-port, på hele 65 m².
Huset er velisoleret og opvarmning sker ved gas (fjernvarme er bestilt).
Alt indvendigt er holdt i hvidt og er meget velholdt.
Indeholder bryggers med adgang til gæstetoilet, der ligeledes kan tilgås fra entreen. Dejligt spisekøkken med alt i hvidevarer. Hyggelig opholdsstue med brændeovn. Soveafdeling med 4 soveværelser og flot brusebadeværelse.
Kom og kig denne perle…