Pigeonvej 7, 8270 Højbjerg

8270 pigeonvej 7 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Velindrettet 60´er villa med masser af plads centralt i Højbjerg

Åbent hus med tilmeldingskrav 11/7 – klik på billede –

Helt ugeneret på rolige og lukkede Pigeonvej, findes denne originale 60´er villa med hyggelig opvokset have, der er nem at vedligeholde. Den nuværende ejer lod i sin tid ejendommen opføre – og sidenhen tilbygge af to omgange – så den i dag byder på hele 234 etage m2. Beliggenheden er oplagt for børnefamilien, der ønsker nærhed til både Aarhus C og alle Højbjergs faciliteter – både praktiske og rekreative. Det er yderst sjældent, at der udbydes så stor en villa på denne børnevenlige vej, som giver enestående muligheder for god og sikker leg lige udenfor jeres hovedør. Fem minutters kørsel i bil til Centrum, gåafstand til indkøb, to skoler og blot en kort cykeltur til både skov og vand – en god placering, hvis man ønsker at nøjes med en enkelt bil.

Indvendigt tages der flot imod i en stor central fordelingsgang med masser af skabsplads, og som samtidig forbinder opholdsrummene med den tilbyggede værelsesafdeling, der er hævet og i forskudt niveau med resten af huset. To værelser på hhv. 17 og 20 m2 med loft i kip og udgang til fælles svalegang, hvoraf det ene pt. er opdelt i to. Særdeles store og regulære værelser – og der er mulighed for at lukke af til resten af huset, hvilket giver værelsesafdelingen en funktion som separat fløj.

Hertil desuden et stort soveværelse, et mindre værelse/kontor samt et originalt badeværelse.

I køkkenet er der al den plads, man kan have brug for; gode muligheder for at benytte det som spisekøkken, masser af skabsplads, udgang til bryggers/vaskerum – og et godt udgangspunkt for eventuelt fremtidig, yderligere sammenkobling med den tilstødende spise- og opholdsstue. Et flot aske parketgulv præger den store vinkelstue, hvorfra der er udgang til sydvendt terrasse. Ligesom resten af huset er der en god fornemmelse af rum og lys i stuen, og hele vejen igennem stueplanet, emmer ejendommen af original 60´er stil – omend en modernisering skal forventes.

Huset er desuden suppleret med 48 m2 kælder under den tilbyggede værelsesafdeling. Separat indgang udefra og indvendig nedgang fra entréen, giver gode muligheder for brug af kælderen, som er holdt forholdsvist uudnyttet som et stort rum, primært brugt til opbevaring og værksted. For bilentusiasten er der desuden etableret gennemkørsel igennem carporten – og nedkørsel til kælderen.

Ejendommen er i overvejende original stand, og vil derfor skulle renoveres, men fremstår let at tilpasse til moderne ønsker, med rigelig plads og god indretning, også efter nuværende standarder. Oplagt til overvejelse, hvis I ønsker jer en god mængde plads, og samtidig gerne vil have mulighed for at lave ændringer, der gør huset til jeres eget.

Med kort afstand til Aarhus C samt skov og strand er Højbjerg ét af de absolut mest attraktive områder gennem tiderne omkring Aarhus. Her bor I tæt på midtbyens mange muligheder for shopping og kulturelle tilbud, og samtidig byder Højbjerg på sine egne indkøbsmuligheder ved Rundhøj Centret og Kridthøj Torv samt rekreative områder i form af den hyggelige dyrehave og de flotte skove ved Marselisborg. Den dejlige Moesgaard Strand ved Aarhusbugten er kun minutters kørsel væk, og Mindeparken tilbyder i cykelafstand grønne arealer til alle formål.

I Højbjerg finder man samtidig gode muligheder for idrætsaktiviteter ved Lyseng, og gode skoler og pasningsmuligheder for børn i alle aldre. Et attraktivt område for såvel børnefamilier som bedsteforældre, der nyder kort afstand til både indkøb, underholdning og fornøjelse i flotte grønne omgivelser….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pigeonvej 7 , 8270 Højbjerg6.295.000 kr.30.294 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.270 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 186 ㎡Grund: 815 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1963Sidste tilstandrapport er fra: 2024-06-19 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x