Pihlkjærsvej 8, 8270 Højbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skøn familievilla med sjæl og charme

Huset her i Højbjerg er ganske let at forelske sig i, for hjemmet byder på masser af sjæl, og lysindfaldet er virkeligt skønt. Den charmerende ejendom er fra 1936, og villaen rummer i alt 198 velfordelte kvadratmeter. Her er således god plads til børnefamilien, der tillige kan se frem til en hyggelig og velanlagt have. Beliggenheden er også værd at hæfte sig ved, for der er tale om en både rolig og central adresse. Det fredelige kvarter har fine indkøbsmuligheder, og fra boligen er der kort afstand til skole og dagtilbud. Såvel letbane som togstation er ligeledes inden for bekvem rækkevidde, og cykelturen til Midtbyen tager kun 15 minutter. Villaen præsenterer sig i klassiske, røde sten med hvide vinduesrammer og nyere rødt tegltag. Det positive førstehåndsindtryk fortsætter inden døre, for hele boligen fremstår pænt velholdt. I flere af husets rum er de originale fyrretræsplankegulve bevaret, hvilket bidrager til den dejlige atmosfære. Stueplanet indeholder en indbydende stue samt et flot Boform-køkken. Dette har sorte skabs- og skuffemoduler uden greb og matchende sort granitbordplade.Etagen inkluderer endvidere et soveværelse med plads skabe, og hertil kommer et badeværelse og en entré samt en baggang. Fra sidstnævnte ledes I et par trin ned til en moderne udestue fra 2019, der er udført i kvalitetsmaterialer med bl.a. 3-lags lavenergiruder og helårs-isoleret gulv. Her vil I uden tvivl bruge mange timer, for det smukke rum er særdeles solrigt og har grønt udsyn til haven. Villaens førstesal giver jer endnu et badeværelse og yderligere to store værelser, hvoraf det ene har udgang til en lille altan. Udover boligarealet er der ekstra plads i husets kælder, hvis 64 kvadratmeter er udnyttet til et praktisk vaskerum og tre disponible rum. Den velplejede have skaber optimale rammer for afslapning, sommerfrokoster og leg. Her er plæne, kønne æbletræer og formklippede hække samt en solbeskinnet fliseterrasse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pihlkjærsvej 8 , 8270 Højbjerg5.298.000 kr.33.195 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.156 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 134 ㎡Grund: 894 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1936