Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Åbent hus med tilmeldingskrav 26/6 – klik på billede –
Kystnært bjælkehus på pragtfuld naturgrund….
Vi glæder os til at byde velkommen på Pilebugten 3. Her kommer man tilbage til den rene sommerhus-idyl allerede når man triller ned ad den stille ”skovvej” til ejendommen. Her i “skoven” kan man lade skulderne sænke og nyde den friske duft af skov og strand.
Grunden er henlagt som naturgrund med fyrretræer, lyng og buske. Huset ligger godt på grunden og man er helt i læ på den store terrasse. Huset er løbende vedligeholdt og fremstår i meget flot stand i den klassiske stil. Her er loft til kip, plankegulve og træ på vaægge og lofter, som der skal være i et rigtigt sommerhus.
Vi byder velkommen til huset via entréen med plads til overtøj. Herfra er der adgang til de to første soveværelser samt husets fine og originale badeværelse. I badeværelset er der separat bruseafsnit. Køkkenet er i bedste retrostil og fra køkkenet kommer vi nemt ind til husets store stue med god plads til hygge om spisestuen eller i sofaen ved brændeovnen. Fra stuen er der desuden adgang til endnu et soveværelse samt udgang til den store overdækkede terrasse. Til huset findes anneks på 16 kvm., der trænger til en opfriskning samt godt udhus og brændeskur.
Vi er på Sjællands Odde i det hyggelige Yderby Lyng. Her lige mellem Kattegat og Sejerøbugten har man aldrig langt til vandet og naturoplevelserne samt det rige dyreliv venter lige udenfor vinduerne. Odsherred er et mekka for naturoplevelser, gårdbutikker, gode råvare, spiseoplevelser og selvfølgelig det helt unikke landskab med de smukkeste udsigtsposter. Her på Odden nyder vi godt af de mange nye tiltag, der er foretaget i de senere år. Her er kommet Kaffehus, ost- og vinhandel, økologisk bageri og er man i Havnebyen skal man da lige ned forbi den autentiske fiskerihavn og den gode fiskehandel. På havnen finder vi også et par gode spisesteder, Auktionshuset og selvfølgelige den legendariske grillbar ”Tunen”….