Pilegårdsvej 14, 4700 Næstved

4700 pilegardsvej 14 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Moderniseret villa nær alt til familielivet i Næstved
Her får I en bolig, hvor klassisk arkitektur møder moderne komfort, og hvor livet som børnefamilie får optimale rammer. Ejendommen er flot moderniseret samt spækket med originale detaljer og smukke naturmaterialer. Planløsningen er velovervejet og inkluderer beboelsen på overetagen såvel som en god, brugbar kælder med garage og vaskerum. Ude venter en velplejet have, hvor I kan færdes ugeneret.

Ejendommen præsenterer sig velholdt i gule mursten og med sorte vinduer. Udtrykket er enkelt og tidløst, og helhedsindtrykket er et hus, der er passet godt på og tilpasset nutidens behov. Indenfor venter 147 kvadratmeter bolig, hvor omdrejningspunktet er den store stue i åben forbindelse med køkkenet. Her strømmer sollyset på tværs, mens en pejseindsats beriger stemningen i aftentimerne. Selve køkkenet er et stilrent og funktionelt eksemplar, som udgør et naturligt samlingspunkt i hverdagen. Læg også mærke til gulvene, der vidner om husets historiske ophav og solide kvalitet.

Villaen rummer dernæst fire værelser, hvoraf to er udstyret med eget walk-in-closet. Der er også to indbydende badeværelser, begge med brusenicher og hver deres unikke stil. Kælderen supplerer boligen med ekstra plads i form af en garage, et vaskerum og to disponible gennemgangsrum.

Udelivet får fine forudsætninger i haven, som hovedsageligt består af græs og velplacerede terrasser, der giver plads til både leg, afslapning og haveprojekter. Der er også en bålplads, og hele herligheden er indrammet af hæk og plankeværk, hvilket bidrager til følelsen af privatliv.

Endelig bosætter I jer tæt på alt det, en børnefamilie har brug for. Kvarteret er roligt, ligger ned af en blind vej, og grønne områder kendetegner omgivelserne, ligesom stisystemer forbinder jer med både skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter, butiksliv og transportmuligheder. Der er kort gåafstand til Næstved Svømmehal og Næstved Storcenter, og I når også hurtigt byens øvrige bekvemmeligheder såvel som naturen i Herlufsholmskoven.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pilegårdsvej 14, 4700 Næstved2.975.000 kr.20.238 kr/㎡ukendte ejerudgifterVillaEnergimærke: DStørrelse: 147 ㎡Grund: 817 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1965Sidste tilstandrapport er fra: 2025-10-10 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x