Beskrivelse
Klasssisk rødstensvilla med 216 etagemeter
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/8 – klik på billede –
Boligen skiller sig ud fra mængden med sine halvandet plans boligareal på 146 m² + 70 m² kælder. Her er tale om en klassisk rødstensvilla med tegltag.
Ejendommen har en skøn og stemningsfuld atmosfære og byder på nogle lyse rum, særligt stuen med det store glasparti ud mod terrassen og haven. Fra spisekøkkenet er der direkte udgang til gårdhaven, hvor du kan sidde under åben himmel og nyde morgenkaffen eller trække ind under overdækningen. Huset har i dag 3 værelser samt et stort disponibelt rum i kælderen, som giver god mulighed for legerum, hjemmekontor, TV-rum og/eller hobbyrum. I får hele to badeværelser – det ene er placeret i kælderplan sammen med praktisk vaskerum.
Kælderen rummer desuden to meget anvendelige rum med mulighed for god opbevaringsplads. Fra det store værelse på 1. sal, har du udgang til en stor altan med kig ud over haven, hvilket giver endnu en mulighed for at komme ud og nyde sommeren. Udendørs er der perfekte rammer for grillaftener, med skønne flisebelagte kroge, placeret godt i forhold til solen, i den nemme have. Her er både carport og garage.
Villa er perfekt placeret i forhold til børnefamiliens logistiske hverdag, i roligt kvarter. Tryghed er nøgleordet i børnefamiliekvarteret, hvor børnene kan færdes ad stisystemer og vejen som huset ligger på er lukket for gennemkørende trafik. Der er ca. 200 meter til skolen, og der er tre daginstitutioner og Fakta inden for ca. 300 meter. Overfor Fakta kan man finde det lokale sundhedshus. Pendleren kan cykle til Albertslund Station på få minutter og handle ind i Kvickly eller Føtex på vejen hjem. Motorvejen er ligeledes få minutters kørsel fra ejendommen. Har du brug for en gåtur i naturen, så finder du et stort grønt område omkring Tueholm sø i gåafstand fra huset og Strandparken er blot en cykeltur væk, hvis familien trænger til en svømmetur….