Beskrivelse
I et hyggeligt parcelhuskvarter udbydes netop denne klassiske 60er-villa, der med sikkerhed vil pirre interessen hos jer, der ønsker en gedigen bolig i et familievenligt område tæt på alt.Så snart I kører op til Pilehavevænge 5, vil denne charmerende villa åbenbare sig for jer. Den klassiske, funktionalistiske arkitektur kommer til syne på fineste vis gennem det flade tag, den hvide facade og de sortrammede vinduespartier. Fra boligens forside ses en mindre, grøn forhave samt indkørslen op til den praktiske carport, alt imens bagsiden byder på en hyggelig og vedligeholdelsesvenlig have med en skøn vestvendt terrasse; og da både carporten og den ene del af huset smyger sig om træterrassen, er I sikret et solrigt og skønt helle fri for den værste blæst.Husets indre præsenterer sig på mindst lige så klassisk vis, hvor en veltænkt planløsning vidner om den praktiske byggestil: Her placerer de to værelser med indbyggede skabe sig i husets østlige del, hvortil den vestlige del byder på stue, køkken, bryggers og et rummeligt badeværelse med separat badekar og bruseniche. De to afdelinger forbindes desuden af en længere fordelingsgang. Hjemmet er gennemgående lyst og indbydende med en række gode elementer både i form af flotte trægulve, glatte hvide vægge samt et velholdt inventar både i køkkenet, på badeværelset og på bryggerset – de rummer tilmed alle de nødvendige hvidevarer, således at der er styr på alle praktikaliteter. I kan nemt vælge at beholde planløsningen, som den ser ud nu, men I har ligeledes rig mulighed for at foretage ændringer alt efter jeres ønsker og behov. Området tilgodeser i særdeleshed børnefamilien, hvor I placerer jer på en rolig villavej med gåafstand til både skole og institution. Den pendlende kan ligeledes nyde godt af den nemme tur både til og fra arbejde, hvad end I er i bil og skal hen til det veludrustede motorvejsnet eller med offentlig transport fra den nærliggende Albertslund Station. Dette område kan det hele!…