Beskrivelse
Attraktiv villa med 4 soveværelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/11 – klik på billede –
Beliggende på Pilehavevænge i det attraktive villakvarter Vallensbæk nord sælges en meget indbydende og forbedret villa med en god indretning og indbydende udtryk – bygget nærmest i U-form omkring en dejlig terrasse, hvoraf en del er overdækket. Ejendommen er løbende moderniseret og opdateret så den i dag fremtræder som en flot og tidssvarende bolig.
* 4 rigtigt gode soveværelser.
* Tag fra 2022
* Alle vinduer er skiftet i 2009 – træ/alu
* Alle trægulve er fra 2012 – 14 mm. slidlag i træ
* Badeværelse fra 2012
* Fjernvarmeanlæg fra 2012
* Alle radiatorer skiftet i 2016
* Gæstetoilet
* Pænt renoveret hvidt køkken i åben forbindelse med spiseafdeling.
* Helt vidunderlig træterrasse med stor overdækning – her kan man nyde udelivet selv på lidt blæsende dage, da man har læ fra huset på 3 sider.
Området: Pilehavevænge er beliggende i det meget attraktive Vallensbæk nord. Her ligger bl.a. den gode Pilehaveskole for enden af vejen, ligesom der er mange gode institutioner tæt på. Uanset, hvor man arbejder er infrastrukturen og adgangen til motorvejsnettet nem. Man har stort supermarked i behagelig nærhed af huset for slet ikke at nævne de skønne rekreative områder ved Tueholm Søen, Bjerget og Vallensbæk mose. Er man til sejlsport eller en gå-tur langs vandet kommer man til Vallensbæk havn på en ca. 15 minutters cykeltur. Skal man med S-tog til København ligger stationen ca. 2 km. fra huset, samme afstand har man til stort indkøbscenter med 4 supermarkeder og mange andre gode forretninger. Kort sagt har man alt, hvad en aktiv børnefamilie kan ønske sig af faciliteter, stort set udenfor døren….