Beskrivelse
Velkommen til Pileurten 13 i Otterup. Med en beliggenhed som denne har du alt hvad du behøver i hverdagen inden for rækkevidde. Otterup by er kendt for sit gode foreningsliv, lokale handlemuligheder og generelt et godt sted at etablere sig som familie. Der findes skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, mens Odense kan nås på 20 minutter i bil eller med offentlig transport. Ejendommen er opført i 2008 og er derfor i særdeles god stand. Der findes hele tre indgange til huset, hvoraf bryggers og køkken indgang findes nær den store dobbelt garage. Anvender du hovedindgangen træder du ind i en stor entre med højt til loftet. Herfra findes husets hjerterum, nemlig det store køkken/alrum, som byder på mange gode kvadratmeter, stue afdeling og skønt lysindfald fra ovenlysvindue. Fra køkken/alrummet findes desuden flere udgange til den store træterrasse hvor sommeren og udelivet kan nydes. I stueplan findes desuden 2 gode værelser, stort bryggers og husets største badeværelse med dobbelt bruser og badekar. Husets 1.sal byder på en åben gang med indgang til yderligere 2 værelser, toilet, samt husets master bedroom. Det store soveværelse indeholder 2 walk-in closets, badeværelse og udgang til balkon. Så drømmer du om at bo i en ejendom med minimal vedligehold og imponerende detaljer? Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….