Beskrivelse
Har du hænderne rigtigt skruet på?
Renoveringsprojekt i attraktivt villakvarterEr du håndværker, eller en dygtig handymand med mod på en større modernisering, så er her det helt rigtige tilbud på en bolig, der med rette indstilling og renovering kan blive en rigtig god investering.Pilevangen 8 er beliggende midt i et af Otterups mest attraktive villakvarterer, tæt på Sletten skole, SFO, dagtilbud, indkøb m.v. Der er 15 minutters kørsel til Odense.Ejendommen sælges som dødsbo og uden ansvar for boets arvinger, panthavere og bobestyrer, men der er indhentet tilstandsrapport, el-installationsrapport og afslag på ejerskifteforsikring. Ejendommen trænger til gennemgribende renovering og du får ikke mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Til gengæld får du rammerne til at kunne etablere dig i et meget attraktivt bynært kvarter for små penge og frie hænder til at skabe dig lige netop dit drømme hjem. Haven er opgroet og rummelig. Derudover er der et gammelt skur, som ikke af boets rådgivere kan låses op. Du tømmer det selv – til gengæld er det, der er derinde dit.Villaen er ifølge BBR 102 m2 og består af 4 værelser, køkken og 2 badeværelser. Der er plads til at bygge til, hvis I vokser ud af rammerne.Skal du have smøget ærmerne op og gøre en rigtig god handel?…