Beskrivelse
Velkommen til Pilevej 13 i Glamsbjerg, hvor I finder denne flotte etplansvilla, som passer perfekt til den nystartede familie. I får glæde af en veldisponeret planløsning, der fordeler sig over tre gode værelser, et badeværelse, et bryggers og et stort spisekøkken i åben forbindelse med stuen. Dertil er der en skøn have, der er ganske solrig og let at vedligeholde. I Glamsbjerg finder I alt det, som børnefamilien skal bruge til hverdagen, og endda inden for halvanden kilometer. Det er derfor let både at cykle og gå til skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder, hvilket også gør sig gældende for Glamsbjerghallen og skoven mod nordøst.Etplansvillaen står flot både inde og ude, og udenfor præsenterer den sig pænt med de røde mursten og hvide detaljer. Forhaven er enkel og nydelig, og indenfor er det uden tvivl den solrige stue, som bliver jeres samlingssted. Solens strømmer behageligt ind fra sydvest, og der er også udgang til terrassen. Den åbne forbindelse til stuen skaber en herlig sammenhæng mellem opholdsmiljøerne, så det er let at være sammen på tværs af aktiviteter. Køkkenet er udført med pæne fronter og en lys bordplade, og herfra tilgår I det praktiske bryggers, der har egen udgang. De tre værelser har alle en indretningsvenlig størrelse, og nær værelserne ligger badeværelset placeret, som rummer et glasafskærmet bruseafsnit og et skønt hjørnebadekar til glæde for store og små. Fliseterrassen vender helt optimalt i forhold til solens stråler, og her får I nemt plads til gæster og hyggelige aftener under åben himmel. Udover terrassen er der også en vedligeholdelseslet græsplæne, hvor der god plads til leg og aktiviteter.Kort fortalt et dejligt hjem til den lille familie….