Beskrivelse
Charmerende étplans villa i hjertet af Taulov
Charmerende étplans villa i hjertet af TaulovDenne villa, der ligger på Pilevej 16 i hjertet af Taulov, har en ideel beliggenhed tæt på Fjordbakkeskolen, dagligvarebutikker som Netto og Coop365 samt Kultur- og Idrætscenteret Elbohallen. Derudover er motorvejsnettet kun en kort køretur væk, hvilket gør det nemt at nå Kolding, Vejle og Fredericia på en kort køretur. Villaen, der er opført i 1965, rummer 175 m² ifølge BBR og er bygget i ét plan. Når du træder ind i huset, mødes du af en entré, der giver adgang til to rummelige værelser, et badeværelse og et praktisk bryggers. Fra entréen kommer du videre til det velholdte køkken, som er åbent forbundet med den lyse spisestue – et ideelt samlingspunkt for familien. Fra spisestuen er der direkte adgang til den store sydvestvendte terrasse, hvor familien kan nyde den sidste sol på dagen. Spisestuen leder videre til et ekstra værelse, som perfekt kan bruges som kontor eller gæsteværelse. Derudover finder du et stort soveværelse med eget badeværelse, hvilket skaber mulighed for en separat forældreafdeling. Fra spisestuen er der åben forbindelse til den rummelige stue med pillebrændeovn, som skaber en hyggelig atmosfære.Udendørsarealerne byder på et imponerende terrassemiljø og en yderst velholdt have, som danner de perfekte rammer for familien. Den velplejede have tilbyder masser af plads til leg, afslapning og sociale sammenkomster, mens den flotte terrasse giver mulighed for at tilbringe mange timer i solen. Der er tilhørende ejendommen et udhus/garage fra 2017 samt en carport, hvilket giver god opbevaringsplads og bekvem parkering. Udhuset har installeret en varmepumpe så det kan anvendes til opbevaring, værksted eller andre praktiske formål.


