Pilevej 26, 5200 Odense V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

FLOT OG INDFLYTNINGSKLAR VILLA TÆT PÅ NATURSKØNNE OMGIVELSER

På Pilevej 26 gemmer der sig en sand perle af en bolig. Massive trægulve, nyere fyldningsdøre og charmerende detaljer er hvad, I kan se frem til, udover blandt andet tre værelser og et lyst køkken-alrum. Ude ligger en solrig have med terrasse, og ved indkørslen er der god plads til parkering.Villaen er bygget i 1974, men har været igennem en flot renovering i 2018, hvor der blandt andet blev lagt massive trægulve i det meste af boligen.Allerede fra man træder indenfor, fornemmer man den hyggelige atmosfære. Det store køkken-alrum, der er lyst og rummeligt, er indrettet med funktionelle skuffeelementer samt en flot og praktisk køkkenø. Her er det let at forestille sig børnene lave lektier ved et stort spisebord, mens middagen tilberedes.Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet, tre trin nede. Loftet går til kip, og fra et stort vinduesparti kan I åbne ud til terrassen. Dertil nyder I godt af en lukket pejseindsat på årets kølige dage.Boligens tre værelser ligger langs gangen sammen med badeværelset. Alle værelserne har en god størrelse og det ene har egen udgang til terrassen. Badeværelset er indrettet med klinker, afskærmet bruseniche og flot, lyst skuffemøbel med masser af opbevaringsplads. Dertil får I et stort, disponibelt rum i boligstandard, ligeledes med udgang til terrassen. Afslutningsvis er der husets kælder på 51 m2, der indeholder flere gode disponible rum og plads til vaskefaciliteter. Bagerste del af kælderen fremstår uistandssat og uden el.Grunden der er på 718 m2 er hovedsageligt anlagt med græs, træer og buske, hvilket gør den nem at vedligeholde. I haven kan udelivet derfor sagtens nydes sommeren igennem – enten på terrassen omkring havebordet eller på en solseng, mens børnene leger.Med denne base kommer I til at bo i et børnevenligt kvarter tæt på Ejlstrup Børnehave og med kort afstand til Ubberud Skole samt Ubberud Kultur – og Bevægelseshus. Der er hverken langt til gode indkøbsmuligheder, specialforretninger, offentlig transport eller skønne naturoplevelser – afslutningsvis kan vi pointere, at I får en pendlervenlig placering med kort adgang til Odense C såvel som motorvejen, der tager jer videre rundt i landet.Lyder dette som jeres boligdrøm? Så kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pilevej 26, 5200 Odense V1.895.000 kr.12.944 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.191 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 118 ㎡Grund: 718 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1974