Pilevej 3, 6950 Ringkøbing

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot renoveret fjordvejsvilla!

Når man har en travl hverdag, er det skønt med en hjemlig base, der byder på balance, ro og hygge. Det gør denne dejlige villa, som samtidig ligger et stenkast fra Ringkøbing Fjord og en af landets smukkeste “naturstier”. Her får du alle mulighederne lige uden for din hoveddør: Strand, løbeture, windsurfing, kajak, en badetur fra grundejerforeningens badebro, eller bare en tur ned for at betragte solnedgangen? Et rarere nabolag er svært at forstille sig.

Ejendommen er på 165 veldisponerede m² i stueplan samt 94 fantastiske bonus m² i kælderplan. Kælderen er i øvrigt i bolig-kvalitet så glem alt om kælderfornemmelse. Huset fremstår med gode regulære rum, flotte gulve og store vinduer, der lukker masser af lys ind. Her er tale om et gennemrenoveret hus med fine referencer til 70erne.
Stort lækkert køkken/alrum i åben forbindelse til stue. Dette er helt bestemt husets vigtigste rum. Med det imponerede Svane køkken i eg, der matcher flot til de smukke klinker, får du det køkken du altid har drømt om. Fra køkken og spisebord er der flot fjordkig. Det er hyggeligt at tilberede de gode måltider her, mens resten af familien er optaget af andre aktiviteter tæt på én – og man kan nemt gå til og fra, for at følge med i sin yndlingsserie på TV eller hjælpe med lektierne ved spisebordet.

På kølige dage får hyggen fra køkkenregionerne konkurrence fra den flotte knitrende pejsindsats i stuen. Så er det herligt at krybe sammen i sofaen og nyde den ultimative råhygge – måske med kaffe og hjemmebag. Sjovt er det også at sidde og betragte det altid skiftede lys nede ved fjorden, eller i den hyggelige have.
Helt fra starten af marts og ind til oktober kan måltiderne nydes i den hyggelige udestue. I sommer månederne er det skønt at slappe af på den helt ugenerte terrasse og flytter familielivet ud i den friske luft med højt til himlen og hvor der er sol det meste af dagen.

Kælderen er i dag indrettet med den hyggeligste “slyngel stue” du kan forestille dig, komplet med hjemmebar, filmlærred, chesterfield sofaer og brændeovn. Men den fremtidige anvendelse er selvfølgelig helt op til dig. Her er ligeledes en fantastisk vinkælder, badeværelse med sauna, stort dejligt bryggers samt værksted.
Vi glæder os til at vise dig Pilevej 3….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pilevej 3 , 6950 Ringkøbing4.195.000 kr.20.315 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.915 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 165 ㎡Grund: 715 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1970