Beskrivelse
ETPLANSVILLA PÅ ROLIG VEJ I EJLSTRUP
Med en beliggenhed i Ejlstrups børnevenlige omgivelser finder I lige nu denne dejlige etplansvilla udbudt til salg. Huset rummer to gode værelser, en stor vinkelstue samt en hyggelig udestue. Der venter en enkelt anlagt have med en sydvendt terrasse, og dertil får man både garage, carport og udhus.Ejlstrup ligger omkranset af åbne marker og skovarealer. Der er godt et kvarters kørsel fra Odense C. Det tager seks minutter på cykel til Ubberud Skole og idrætsfaciliteter. Der er samme afstand til byens daginstitution, mens der er godt halvanden kilometer til nærmeste supermarked. 100 meter fra adressen kører flere busruter, og der er cirka fem kilometer til motorvejsnettet.Huset blev opført i 1961 og rummer 94 kvadratmeter bolig, og hertil kan lægges udestuens 19 m2. Gangareal, værelser og stue har massive trægulve, mens der er varme i klinkegulvene i bryggers, køkken og på badeværelset. I 2019 blev badet istandsat, og siden 2020 er hvidevarerne blevet udskiftet.Bryggers fungerer som entré og giver plads til vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til et aflangt køkken, hvor elementer med fyldningslåger sammen med hvidevarerne skaber en god arbejdsplads. Desuden kan her let placeres et mindre spisebord i forlængelse af køkkensektionen.Stuen er let at indrette med både spisebord og sofaarrangement. Et bredt vinduesparti sørger for en fint lysindfald og har samtidig en glasdør til udestue. Udestuen er et ekstra plus, der med Aduro brændeovnen fra 2021 kan bruges året rundt.I fordelingsgangen ligger de to værelser sammen med badeværelset. Et indbygget garderobeskab er installeret i det største værelse, og badet har en glasafskærmet bruseniche samt dybe skuffer under håndvasken.Den solrige have giver plads til børnenes leg på plænen. Terrassen er stenbelagte og indbyder til at samle omgangskredsen til grill på årets lune aftener.Vil I gerne se mere? Så kontakt os for en fremvisning….