Beskrivelse
VILLA UDEN BOPÆLSPLIGT TÆT VED ESRUM SØ
SKØN ETPLANSVILLA UDEN BOPÆLSPLIGT MED FANTASTISK BELLIGHED MELLEM ESRUM SØ OG FREDENSBORG GOLFKLUB. Denne villa tæt ved Esrum Sø i Fredensborg er ikke kun et flot hjem med lysindfald og en veldisponeret planløsning, der vil tiltale de fleste. En stor grund på 1.500 kvadratmeter kommer med i købet, og I kan se frem til at blive omgivet af natur med træer, åbne vidder direkte ned til en golfbane samt gåafstand til Sørup Hegn og havnen. Velkommen til Pilevej 9. Udefra ankommer I til en etplansvilla med en facade af hvide sten og tilsvarende hvide rammer om vinduerne. I parkerer nemt bilen i den dobbelte carport, hvorfra I træder ind i huset. Det sker enten via den praktiske bryggersindgang eller gennem den formelle entré. Midt i boligen finder I opholdsmiljøerne, som et nydeligt køkken udgør sammen med en spisestue og en dagligstue. Det hele emmer af en nordisk inspireret stil med hvide køkkenfronter og naturmaterialer. De store glaspartier er særligt iøjnefaldende i stuerne, hvor de sikrer den indbydende og rummelige stemning, når I samles med familien eller måske har besøg af madklubben. I så fald bliver det ingen sag at vække appetitten, når duften breder sig fra køkkenet og gør dem nysgerrige på valget af menu. Huset er desuden opvarmet med varmpumpe. Når trætheden melder sig, har I fire værelser til rådighed. Det ene ligger separat nær det største af de to badeværelser, mens det øvrige tre soverum placerer sig side om side i den anden ende. De varme dage tilbringer I selvfølgelig udendørs, og til det formål er terrassen helt perfekt. Morgensolens stråler kan nydes hele formiddagen her, ligesom terrassens vinkel også lader jer opleve solen mod syd resten af dagen. Det samme gælder på den velanlagte plæne. Adressen bringer jer som nævnt tæt på naturen, men derudover kræver det kun en cykeltur at nå alle byens tilbud såsom daginstitution, skole, togforbindelse og indkøb….