Beskrivelse
Velkommen til Pindskrogen 13 i smukke Snave. Denne ejendom er virkelig noget ud over det sædvanlige. Det fornemmer du med det samme, når dit første fodspor rammer husets entré. I denne ejendom er der ikke gået på kompromis. Det oser af kvalitet, og det kan du få fornøjelsen af at opleve, hvis du har lyst? OBS. nabogrunden er til salg, og den kan man købe og få lagt til denne ejendom. Dette har kommunen allerede givet tilladelse til. Huset er for den kredsene familie. Her kan man virkelig “lade op”, efter en lang dag på arbejde, og nyde stilheden, men samtidig have nærhed til alt der man har behov for i hverdagen. Huset byder på praktisk entré, hvor der er bryggers gemt væk via skabslågerne. Toilet med specialbrændte klinker, indføjet fra Spanien, som er lagt i alle vådrum – virkelig imponerende! Viktualierum med mulighed for at “gemme” køkkengrejet væk. Husets hjerte er uden tvivl det uovertrufne køkken/alrum, som indeholder alt det køkkenchefen drømmer om, og samtidige hvad kernefamilien har behov for. Dette rum indebærer ARAN køkken fra Italien, (vinder af Red Dot Award 2007/2008). Ligeledes er der brugt rigtig mange penge på at få lagt en elegant og samtidig “grov” skiferbordplade overalt, ikke bare på bordpladen, men naturligvis også på soklerne. I forbindelse med det smukke køkken, har du den åbne forbindelse til spisepladserne, og tv-stuen med god plads til familien virkelig kan udfolde sig. Her har du en attraktiv Faber Gaspejs incl. Granitvæg (som i øvrigt ikke kan købes for penge). I huset har du de gedigne og massive bambusgulve, som er et imponerende slidstærkt gulv. Fra stue/køkken er der de mange smukke franske døre, som giver muligheden for at nyde den helt nyanlagte terrasse (2020), som føles som en integreret del af stuen, når solen står højt en sommerdag. Børnene kan løbe ud og ind, imens du nyder et glas vin i stuen, eller “slikker” sol på terrassen (eller på en af de mange opholds- eller lækroge grunden tilbyder).Du kommer op til første salen via de speciallavede bambustrappe. Rummelig repos, med mulighed for at etablere et værelse mere. Yderligere to gode børneværelser og rummelig voksenafdeling med eget påklædningsrum. Ligeledes Badeværelse med brus, hvor de smukke klinker fra Spanien går igen. Ejendommen har centralstøvsuger, er utrolig allergivenlig, det er et lavenergihus og så har man genvexanlæg som udskifter luften i boligen hele 12 gange i døgnet – dermed er der et indeklima der nærmest ikke findes bedre. Er der mere du kunne ønske dig? Område:Snave er et smukt Område der ligger i den sydvestlige del af Fyn og strækker sig fra Brydegaard til Løgismose. Der er kun et kvarters kørsel til Assens by, 10 minutter til Haarby med skole indkøb og alt hvad familien har brug for i hverdagen. Ligeledes kun 40 minutter kørsel, så er du i Odense.Lokalområdet har et stort udvalg af aktiviteter, om du er til gymnastik, badminton, jagt eller folkedans, så har lokalsamfundet lige en forening for dig. Et af de årlige arrangementer er Snavefesten, som er et samarbejde mellem de forskellige foreninger. Er du til natur? Området har en mangfoldig natur med mange facetter som strande, skove, hyggelige stier og småveje, som er perfekte til eventyr på cykel, løbe- eller gåben. Der er også rig mulighed for at sejle, surfe, fiske, ro og bade i bugten.Jeg kan skrive en hel bog om denne skønne ejendom og området, men book en fremvisning! Så kan du se, hvorfor jeg mener dette sted og hus er noget af det smukkeste jeg har haft til salg!Jeg glæder mig til at høre fra dig….