Beskrivelse
Lyst andelsrækkehus med tre værelser i Morud – sund andelsforening
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/8 – klik på billede – Dette lyse og moderne andelsrækkehus fra 2004 er værd at se nærmere på, hvis du søger en skøn bolig til en overkommelig pris. Her er blevet plads til hele tre værelser på de 85 m2 (jf. BBR), og der følger en sydvendt, solrig have med og et godt redskabsskur. Ligeledes er den gode beliggenhed centralt i Morud en gevinst, uanset om du har hjemmeboende børn og selv har godt gang i arbejdslivet, eller om du efterhånden har lagt de kapitler i tilværelsen bag dig.Morud ligger syv minutter fra motorvejen, 10 minutter fra Søndersø og 20 minutter fra Odense, men du skal ikke se ud over bygrænsen for at finde de vigtigste komponenter til en nem dagligdag. Her er indkøbsmuligheder, institution, idrætsfaciliteter og skole til 9. klasse. Men det, der virkelig løfter den lille by, er ikke det praktiske. Det er tværtimod de skønne skovområder omkring dig. Største trækplaster er området ved Langesø, hvor vaffelhuset og golfbanen ligger, og du har selvfølgelig rig mulighed for også at vælge en rolig solorute til en spadseretur under trækronerne.Enderækkehuset er opført i ét enkelt plan og har dermed en bred appel. Unge som ældre, singler som par, små familier med børn eller eventuelt enlige forældre – alle kan finde sig til rette i de indbydende rammer, som er til at flytte ind i med det samme. Boligens inventar er velholdt, og de lyse materialer vil tiltale de fleste. Derudover skal der nævnes, at der er gulvvarme i hele boligen.Det samme gælder for det gavmilde lysindfald, som særligt opholdsrummene er begavet med. Her får du en skøn stue med udgang til haven, og dertil fungerer det rummelige spisekøkken også som et godt samlingspunkt. Boligens to største værelser ligger ved køkkenet, og det sidste værelse er placeret i forlængelse af stuen. Du finder et pænt badeværelse ved entréen, mens boligen rummer endnu et indgangsparti i form af et godt bryggers.Overskuelighed er et passende ord for udeområderne, som byder på ugenerede terrasser mod øst og vest. Beliggenheden er rolig, for din bolig ligger tilbagetrukket fra andelsforeningen egne parkeringspladser, og andelsforeningen ligger i forvejen for enden af Plantagevænget. Andelen er en del af lille, veldrevet forening med en lav månedlig ydelse, og der er endda fjernvarme, så end ikke det ustabile energimarked er ét, du behøver bekymre dig om. Kontakt os for en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, EDC Søndersø Stillesager, konkurrencer og meget mere!…