Beskrivelse
Attraktiv beliggenhed
Omkranset af marehalm og lyng ligger det familievenlige sommerhjem på Plantagevej i midten af et mindre paradis. Vejen er lukket, området roligt og omdrejningspunktet er naturen. Fuglene akkompagnerer solnedgangen, der med rette kan nydes fra det vilde, vidunderlige Vesterhav, der kun ligger en dejlig gåtur fra huset.
Sommerhuset er funktionelt og fabelagtigt – en ideel feriebase for hele familien, med carport og udhus. Soveværelserne tæller inklusiv annekset tre styks med fem sovepladser og god skabsplads. Grunden er dog stor, grøn og tryg – helt perfekt til at lade vennerne slå telt op. Huset rummer dertil en dejlig opholdsstue med brændeovn og store, vinklede vinduespartier, der garanterer et uimodståeligt lysindfald. I forbindelse hermed ligger et fikst og funktionelt køkken, som har direkte udgang terrassen, hvor I kan stille frisk timian og rosmarin til at krydre maden med. Køb frisk fisk ind i Blokhus og smæk det hele på grillen, mens ungerne løber rundt og spiller bold på plænen eller laver tricks på trampolinen. Nyd alle solsider- og -tider på terrassen, som smyger sig rundt om huset med gode lækroge og forbinder sommerhusets afdelinger, aktiviteter og feriegæster. Tag sammen på udflugt til forlystelserne i Fårup Sommerland eller brug de lange soldage på stranden med svømning, sandslotte og sodavandsis….