Beskrivelse
Dejligt sommerhus i det attraktive Toftum Bjerge
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/8 – klik på billede –
Her har I nu mulighed for at tilbringe ferie og fridage i et fantastisk dejligt sommerhus, beliggende i særdeles skønt område ved Limfjorden – Toftum Bjerge, der b.la. er kendetegnet ved skøn natur i kuperet terræn samt lækker og meget velbesøgt badestrand. Det bakkede landskab giver gode muligheder for paraglidning. Foruden naturen har området en velbesøgt 18 hullers golfbane –i smukke omgivelser og med udsigt over Limfjorden. Få km. fra sommerhusområdet ligger Humlum by, hvor den lokale købmand, pizzeria og togperron er at finde.
Vi sidder allerede nu klar ved telefonerne og venter på jeres opkald, så vi sammen kan komme på Plantagevej 99. Her er tale om et dejligt sommerhus, der byder velkommen på en stor åben grund, der hovedsalig er udlagt i græs.
Huset fremstår lyst og venligt – og med et stort vinduesparti i stuen er der masser af godt lysindfald. De lyse rum gør sig også gældende for husets 3 soverum. Herudover rummer huset et godt badeværelse, hvor der er plads til vaskemaskine. Indbydende og åbent køkken med spiseplads. Stuen har brændeovn og huset har en rigtig fin planløsning.
Huset har en dejlig hævet terrasse, som er placeret godt på grunden og giver masser af privatliv. Ring for en fremvisning allerede i dag på tlf. 97851900….