Beskrivelse
2 FAM. EJENDOM MED GODE UDLEJLNINGSMULIGHEDER – ELLER TIL FAMILIEN
På Platanvej 20 udbydes netop nu en ejendom, der kan rumme hele to familier. Huset er meget velholdt og egner sig perfekt som enten forældrekøb til børnene eller til køberen, der ønsker at bo billigt ved at få en lejer ind – eller leje det hele ud. Den centrale adresse i et pænt og roligt kvarter sætter prikken over iet. Det skal opleves!
Ejendommen består af en stuelejlighed på 74 kvadratmeter, mens førstesalens lejlighed råder over 69 kvadratmeter. Til begge boliger hører et lille udhus, og så er der også både kælder og have til fælles brug.
Det fremgår tydeligt af indretningen, at der er tale om nogle meget velholdte, flot opdaterede og indbydende lejligheder. Boligen i stueplan disponerer over en stue og spisestue i åben forbindelse med hinanden samt køkken, bad og et stort værelse med skabsplads – denne er pt. udlejet. Den øverste lejlighed byder på en lys stue og stort værelse foruden et rummeligt køkken, et gæstetoilet og et badeværelse med walk-in-closet.
Sælger har foretaget en masse forbedringer: bl.a. er der nyt el og kloak, ligesom f.eks. køkkener og badeværelser er blevet lavet. Husets kvist og tag er fra 2009, og så skal det bemærkes, at stuen udlejes for 7.000 kr. plus forbrug.
Kælderen supplerer med flere disponible rum og et bryggers, som har vaske- og tørrefaciliteter. Udenfor finder I yderligere to pænere skure – et til hver samt et lille fælles. Samtidig kan I som nævnt benytte jer af den fælles have, der er lukket og giver jer nogle gode terrasser i både solen og skyggen.
Som vi allerede har løftet sløret for, er der tilsvarende meget godt at sige om beliggenheden. I bosætter jer dejligt i et fredeligt og pænt kvarter, hvor I samtidig ligger centralt i forhold til byens tilbud. Der er tre minutters gang til en integreret institution samt gåafstand til skoler med en sportshal lige ved siden af. På under ti minutter kan I bl.a. sætte kurs mod VestsjællandsCentret, hvor I kan gå på opdagelse i de forskellige butikker og spisesteder, ligesom I befinder jer nær biografen og meget mere.
Når I skriver adresse i Slagelse, glædes I desuden med fordelagtige pendlerforhold, da I lige kan smutte ned og tage toget eller hvis I er i bil, ganske nemt kan koble jer på større veje. Det tager i omegn af en halv time at køre til Kalundborg, mens der er bare 25 minutter med enten bil eller offentlig transport til Ringsted. Og sidst skal vi selvfølgelig nævne naturen i form af store skovområder og badestrande.
Book en fremvisning allerede i dag.
Min Bolighandel er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med lave salærer og høj kundetilfredshed. Vi prioriterer en tæt kundekontakt og et højt serviceniveau, for at sikre vores kunder den bedste oplevelse. For mange kan boligmarkedet hurtigt virke som en jungle fyldt med uvisheder – uanset om man skal sælge eller købe. Vi er til for at gøre hele processen lidt nemmere for dig. Vælg Min Bolighandel som ejendomsmægler, og få en troværdig og sikker samarbejdspartner….