Beskrivelse
Sommerhus fra 2008 med WOW effekt i roligt område!
Velkommen til Platanvej 21. Her udbydes et pragtfuldt sommerhus fra 2008 til salg på en fantastisk og særdeles rolig beliggenhed, med fuglereservatet lige om hjørnet. Du ligger som et af de sidste huse for enden af blind vej, og blot 10-15 minutter på cykel til Nykøbing og Rørvigs mest fantastiske naturoplevelser, hvad end det er en strandtur, skovtur eller et besøg på nogle af områdets autentiske og lokale spisesteder. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.
Via husets entré bliver du straks bjergtaget af de flotte vinkler i loftet til kip, og ikke mindst de store flotte vinduespartier der kaster sollyset ind i stuen! Herfra videre adgang til master soveværelse med skabsplads og indgang til teknik-rum/bryggers. Badeværelset er i en ekstraordinær størrelse med spa, sauna, separat brus og gulvvarme. I det store og lyse køkkenalrum fra Kvik er der generelt rigtig god skabs- og bordplads. Her er et stort areal til spiseafdeling i forbindelse med vinkelstuen, som har et helt fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier. Dette skal opleves! Her er en god brændeovn og 2 udgange til både en overdækket terrasse og en åben solrig terrasse. Fra spiseafdelingen er der adgang til et mindre badeværelse med gulvvarme og separat brus, samt 2 gode soveværelser – det ene med hems- der i alt fuldender en genial disponering og planløsning!
Du har alle miljøer i haven som man kunne tænke sig. Du bliver først mødt af den store dobbeltcarport med dertilhørende integreret og isoleret udhus, som i dag er indrettet som gæstehus med eget badeværelse (ikke registreret i BBR) og værksted. Resten af den sydvendte forhave er dejlig åben og med græsplæne, hvor spil og leg eksempelvis kan ske i familie og venners lag. Omkring huset er der træterrasse mod alle verdenshjørner. Du har åbne terrasser hvorfra både sol og skygge kan nydes uanset tidspunkt på døgnet. På husets bagside mod nord er der ligeledes overdækket terrasse omgivet at tæt beplantning, som skaber en helt særlig ”vild” stemning i stærk kontrast til forhavens mere regulære og praktiske udtryk.
Platanvej 21 ligger særdeles ugeneret som et af de sidste huse på den lukkede stikvej. Her er yderst roligt på den 1488 m2 store grund, og du har fuglereservatet som nabo. Du er i kort cykelafstand eller længere gåafstand til Nykøbing Sj, som har flere supermarkeder, hyggelig gågade med forretninger, teater, lokale caféer og spisesteder. Sommerhuset nås i øvrigt nemt med offentlig transport. På en god lille cykeltur kan du nå det populære og hyggelige ’Streetfood Marked’, samt Rørvig som er særdeles kendt for havnemiljøet, den smukke natur som også byder på sandstrande, skove, søer og åbne vidder. Derudover er du også blot en cykeltur fra nogle af landets bedste badestrande!
Lyder ovenstående interessant, så kontakt os allerede i dag på 59913333….