Beskrivelse
Udsigtslejlighed midt på Frederiksberg
På en central og attraktiv placering på Frederiksberg finder I denne fortrinlige udsigtslejlighed, der foruden det imponerende kig over byens tage og vrimlen nedenfor også byder på et vist udviklingspotentiale. En stor altan er prikken over iet.Adressen hedder Platanvej 24, og fra jeres kommende bopæl har I alt, hvad hjertet måtte begære inden for rækkevidde. Her er kulturtilbud og restauranter i særklasse, hyggelige specialbutikker og caféliv, men også i forhold til det mere praktiske og dagligdagslige er I fuldt dækket. Det gælder både skoler, pasningstilbud, indkøb og offentlig transport af enhver afskygning.Boligen finder I på 9. sal i en markant og karakteristisk ejendom fra 1970. Facaden er udført med brede altaner og gule mursten. Til ejendommen knytter sig en række fællesfaciliteter, herunder blandt andet en dejlig og solrig gårdhave.Som I træder inden døre, ankommer I til et lyst og indbydende hjem. Boligen centrerer sig omkring den anseelige stue, som med et bredt, lofthøjt vinduesparti mod sydøst ikke alene byder på en fremragende udsigt over byen, men som også toner frem med et suverænt lysindfald. Køkkenet bidrager til en fantastisk åben planløsning. Tre gode værelser nås fra fordelingsgangen ved entréen. Altanen strækker sig i hele lejlighedens bredde, men just foran stuen er den særligt rummelig. Den er desuden overdækket….