Beskrivelse
FLOT OG FUNKTIONEL VILLA MED GOD PLADS OG SOLRIG HAVE
Tag med til Højberg, hvor der venter jer en flot og spændende murstensvilla i to plan og med plads til hele familien. Huset har sin smukke arkitektur fra 1964 og rummer nogle fantastiske opholdssteder som det åbne køkkenalrum, de forskellige terrasser med og uden overdækning samt en dejlig, privat have, så fællesskabet og nærværet kommer i fokus. Indendørsarealerne deler sig ud på 184 etagemeter med en under- og overetage: Begge med en veldisponeret planløsning, der giver jer fire gode værelser, kontor, to badeværelser med enten bruser eller badekar, et bryggers, stor entré, køkken og en stue med en hyggelig brændeovn. Entréen er bygget med et praktisk flisegulv, så I ikke skal bekymre jer over snavset fodtøj, imens den gode plads er perfekt med mulighed for at have opbevaring og skabe til overtøjet. De tre gode rum her i underetagen har mange muligheder og befinder sig på samme etage som det ene flisebadeværelse, der både rummer toilet, vask og bruser med et smukt, antikt brusearmatur. I bryggerset får I endnu flere praktiske løsninger, vaskerum og udgang til terrassen, og på overtagen venter jer flere rum og muligheder. Her kommer I op til en gang med indbygget skabsplads, adgang til de to værelser og til det andet badeværelse, imens de resterende kvadratmeter er fordelt ud på stuen og køkkenalrummet, der har fletparketgulv og flere vinduespartier ud mod de grønne træer. Boligen er højt beliggende med udsigt udover Aarhus, imens huset er bygget ind i terrænet, så underetagen står højt med masser af sollys. Foran ejendommen får I både et grønt areal og en carport til bilen, ligesom der bag huset er en velgroet og lukket have, hvor de forskellige fliseterrasser yder gode opholdsmuligheder, og hertil giver græsplænen masser af plads til leg og grøn beplantning. På Plutovej 5 kommer I til at bo i et trygt og hyggeligt villakvarter med et dejligt naboskab og under fem kilometer til Aarhus C, imens I også får gåafstand til de nærliggende indkøbsmuligheder, folkeskole, SFO og børnehave. Byen har mange forskellige tilbud med butikker, spisesteder og idrætsfaciliteter som basketballbane, yogastudie og fitnesscenter samt masser af grønne områder med både skov, strand, slotspark, botanisk have og dyrehave. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …