Beskrivelse
På Falsters Østkyst ligger dette særlige sted!
Her på Falsters Østkyst midt i de smukkeste og fortryllede skove, den lækre sandstrand ved Hesnæs, oldtidsminder og fuldstændig fred og ro ligger Pomlevej 8.Leder I efter en flexbolig? Så pas på – her er stedet, I bare ikke vil hjem fra, så forbered jer på, at blive her hele ugen!Her er helt fantastisk at være – lyset, lydene, duftene og stemningen, det kan ikke beskrives – men kun opleves. Her er de bedste rammer for hygge og “nyde-tid” i naturen.Grunden er med forskellige frugttræer, hække, pæne buske og blomster, græsarealer og med god beplantning mod nabo, så her kan privatlivet dyrkes. Udsigten er over de smukke marker og med Corselitze Skoven som baggrund, her er der fuglesang og skønt dyreliv. I haven kan I altid finde både sol og læ, og nyde livet i fulde drag. Kort fra huset ligger Hesnæs Havn og Pomle Nakke Traktørsted, hvor der henholdsvis er fantastisk bageri med frokoststed og restaurant med den smukkeste udsigt. Der er ligeledes mange udflugtsmuligheder, herunder fortidsmindeskoven Halskov Vænge, fine forhold for lystfiskeri og meget mere.Huset indeholder: Rummelig entre med trægulv og god trappe til 1.sal. Badeværelse med stiftmosaik på gulv, hvid sanitet, fliser på vægge, toilet og håndvask. Dejligt stort værelse med dobbeltskab. Skøn stue med indbygget pejs, rigtig fine indretningsmuligheder og udgang til dejlig udestue. Moderne køkken med mørkt flisegulv, hvide elementer, massive træbordplader, rustikke vægge, keramisk kogeplade, emhætte og indbygget opvaskemaskine. Bryggers med indgangsdør, flisegulv og skabsplads. 1.sal: Repos. Værelse. Meget stort værelse, eller stue med udgang til udsigtsaltan, med det skønneste kig ud over landskabet. Der er endvidere 37 m2 garagebygning, hvor der er 17 m2 fyrrum med fastbrændselsfyr, ligesom der er indrettet vaskerum med vaskemaskine og god plads til opbevaring. Huset er bygget med murede filsede facader og har sortmalet eternittag. Pæne hvide trævinduer med energi- eller termoglas. Opvarmning med pejs med indsats og pillefyr, der er med akkumuleringstank og forberedt til solvarme. Rimelig isolering energimærke F. Afløb til hustank og indlagt vandværksvand. Indvendigt er huset med pæne trægulve, hvide vægge og lofter. De lyse rum og husets udtryk harmonerer perfekt med hustypen og beliggenheden.Ønsker I at komme ud på landet med højt til himlen, fuglesang og skøn natur overalt og samtidig komme helt tæt på den skønneste natur, så er huset fundet. Skal I opleve den smukke nattehimmel med masser af stjerner, så er dette lige stedet for jer….