Poppel Alle 67, 3500 Værløse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

FRA ØVERSTE HYLDE I HARESKOV

Tænk bare at vågne op og gå i seng i smukke rammer, være omgivet af fantastisk natur og tilmed bo et kvarters kørsel fra København. Alt dette – og uendeligt meget mere – kan blive jeres hverdag i denne gennemførte etplansvilla i Hareskovby, hvor æstetik, funktionalitet og kvalitet mødes i en uforgængelig treenighed, der fuldender det skønne hjem. Ikke kun huset brillerer, for også haven er nøje anlagt og lægger op til mange timer i det fri.Roen og de grønne omgivelser forbliver en imponerende og ikke mindst værdsat kulisse for dagligdagen, og her venter således mange timer i naturen, som udfolder sig i form af Sortemosen, Egebjerge, Lille Hareskov og Store Hareskov – alt sammen under en kilometer fra hoveddøren. Endvidere bliver hverdagens puslespil en smal sag, for både daginstitution, skole, foreningsliv og sågar S-tog nås ligeledes til fods, mens I med fordel kan handle ind til ugen inden for en radius af to kilometer.Villaen er opført i 2021, og både inde og ude er I frie for vedligehold. I vil blandt meget andet opleve kipførte akustiklofter samt elementer i granit og messing. Som man gør sin entré, kan gæsterne hænge overtøjet i den rummelige entré, mens I selv i hverdagen vil foretrække det praktiske bryggers, som ligger tilstødende. Herefter passerer I et lækkert badeværelse samt fire store værelser, hvoraf de tre har egen udgang. Dertil har det fjerde eksklusiv adgang til det største af de to badeværelser med både brus og kar. For enden af fordelingsgangen åbenbarer opholdsmiljøet sig. Herinde kommer den gode loftshøjde virkelig til sin ret, og vinduespartierne, der ligeledes er ført til kip, kaster et imponerende og behageligt lys ind i rummet. Efter at processeret stuens dejlige fremtoning, vil I vende jer rundt for at gå på opdagelse i det elegante køkken med køkkenø, granitbordplader og indbyggede højskabe foruden den kolossale stænkplade, hvis marmorerede og nærmest hypnotiserende front giver et eksklusivt finish til et fantastisk rum.Sluttelig vil haven begejstre, for her er privatlivets fred intakt, og indbydende terrassemiljøer, nydelig beplantning samt et orangeri til de sene sommeraftener sørger for eminente rammer om udelivet. Der er ydermere en ladestander til elbil….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Poppel Alle 67 , 3500 Værløse11.800.000 kr.56.731 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.252 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 205 ㎡Grund: 917 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2021