Poppelhusene 7, 2600 Glostrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skønt rækkehus med central beliggenhed i Glostrup

Det bliver på Poppelhusene 7, at jeres næste boligkapitel skal skrives. Her venter et alletiders rækkehus på 120 m2 med en sydvendt, lukket gårdhave og en overdækket terrasse, mens boligens stueplan byder på et renoveret køkken og toilet, et bryggers med bad, et disponibelt rum, en stue og en udestue med et vidunderligt lysindfald. Det suppleres på førstesalen af fire gode værelser og et badeværelse. Velkommen indenfor. Lad os starte rundvisningen i det stilrene køkken, som nuværende ejer har renoveret. Her forkæles I med elegante metrofliser og et klassisk udtryk med afdæmpede nuancer. Den rummelige fornemmelse giver mulighed for, at familien kan samles om madlavningen, hvis resultat kan nydes i stuen, der nemt kan rumme både spisesektion og sofaarrangement. Sidstnævnte kan også placeres i udestuen, der vender solrigt og er udstyret med store vinduer, så I kan få det optimale ud af både lysindfald og den ugenerede udsigt mod gårdhaven. Her kan I udforme et orangeri eller en hyggekrog, hvor lyskæder kan give stemning på lune sommeraftener med havedøren stående åben til fuglekvidder og blomsterduft. På førstesalen venter fire reelle værelser, så der både bliver plads til forældrene og familiens yngste, som hver især kan få et værelse efter deres drømme. Reposen fordeler jer ud i rummene, som afsluttes af et enkelt badeværelse med brus. Fra adressen har I nem adgang til offentlig transport, indkøb og skole, ligesom alskens fritidsaktiviteter i skov og hal kan nås til fods. Ligeledes er der kort vej til dagtilbud, og efter en mindre cykeltur befinder I jer på Glostrup Station med S – og regionaltog….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Poppelhusene 7 , 2600 Glostrup3.095.000 kr.25.473 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.076 kr/mdrRækkehusEnergimærke: BStørrelse: 120 ㎡Grund: 137 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1974